-
Tvangsauktion Onsdag 14-05-2025 10:15
- Retten i Lyngby, Retssal 3.6, Lyngby Hovedgade 96, 2800 Kgs. Lyngby
- Journalnr. 19300001,
- Rettens AS nr. 7-9/2025
Der er aftalt fremvisningsdatoer med debitor den 29. april 2025 og 12. maj 2025. Der er krav om tilmelding til fremvisning. Deltagernes fulde navn med angivelse af telefonnummer og e-mailadresse skal sendes til mih@jpb.dk.
Beskrivelse af ejendommen beliggende Skovlytoften 10, 2840 Holte, den 14. maj 2025:
Erhvervsejendommen beliggende på matriklen 0004og, Skovlytoften 10, Øverød, 2840 Holte, er en nyrenoveret erhvervsejendom med flot lysindfald og stort showroom i stueetagen. Der er også et stort brugbart areal i den høje kælder.
Renoveringen af ejendommen omfattede blandt andet nyt tag, nye vinduer, ny facade, totalrenovering af alt indvendigt i stueetagen, herunder også etablering af et nyt og moderne køkken i tilknytning til kontor og showroom. Derudover er der foretaget en væsentlig opgradering af ejendommens elinstallationer, hvor
alle ledninger nu er skjult under gulvet eller i væggene, og stikkontakter samt øvrige installationer fremstår diskrete og visuelt afdæmpede.
Grunden er indhegnet, og der er etableret sikkerhedsport. Der er mulighed for parkering på grunden. Via udendørs trappe er der forbindelse til hovedindgangen. Fra stueetagen er der adgang til kælderen, både via en intern trappe og udefra via port.
Showroomet i stueetagen har højt til loftet og store vinduespartier i loft og gavl, hvilket suppleret med automatisk luftrensningssystem giver et lyst miljø og friskt indeklima. Toiletterne er nyrenoverede, og i den ene af disse findes der desuden et bad.
Køkkenet i stueetagen er stort og med spisepladser.
Kælderen benyttes for nuværende til opbevaring.
Oplysninger ifølge BBR:
Ifølge BBR-meddelelsen er bygningen opført i år 1974, med ydervægge af mursten og tagdækning af fibercement, herunder asbest. Derudover er følgende oplysninger anført:
- Grundareal udgør 1.664 m2.
- Bebygget areal udgør 418 m2.
- Samlet bygningsareal udgør 418 m2.
- Kælderens areal 397 m2, hvoraf 29 m2 er registreres som dyb kælder.
- Overdækket areal udgør 50 m2.
- Samlede erhvervsareal udgør 765 m2.
Erhvervsejendommen har ifølge BBR-meddelelsen 17 værelser til erhverv, 1 badeværelse og 3 toiletter, samt køkken med afløb. Ejendommen har alment vandforsyningsanlæg med afløb til offentligt kloaksystem. Ejendommens varmeinstallation er fjernvarme.
Det er alene ejeren, der benytter ejendommen.
Foranstående oplysninger hidrører hovedsageligt fra offentlige registreringer så som eksempelvis BBRmeddelelsen, hvorfor der ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. De i BBR-meddelelsen registrerede forhold kan adskille sig fra de faktiske forhold. Resterende oplysninger hidrører fra ejendommens ejer og en kort besigtigelse. Der er ikke foretaget opmåling af arealerne i forbindelse med tvangsauktionen.