• Tvangsauktion Tirsdag 05-08-2025 11:30

  • Retten i Aarhus, Fogedretten, Retssal A, Vester Alle 12, 1, 8000 Århus C
  • Journalnr. 195094/mdi,
  • Rettens AS nr. AS 20-70/2025
Besigtigelse Tirsdag 29-07-2025 15:00 Tilmeld besigtigelse

Tinglyst areal 1513 m², heraf vej 0 m².

Ejendommen er et fritliggende enfamilieshus, som ifølge BBR-meddelelsen er opført i 1947. Ydervæggene er i mursten, tagdækningen er i tegl, og der er termoruder. Bebygget areal udgør 106 m2, hvortil kommer 66 m2 udnyttet tagetage, således at det samlede boligareal herefter udgør 172 m2, jf. BBR-meddelelsen. Der er endvidere en kælder med et registreret areal på 106 m2.

Boligen indeholder entré fra ejendommens nordside via betontrappe. Der gives adgang til entré med stengulv med ukurante sten, hvidmalede trælofter og vægge med tapet. Tapetet ses nedtaget på væggen mod nord. Rummet indeholder en murstensovn/pejs.

Entré giver dernæst adgang til et åbent køkkenalrum. Køkkenet er med hvide fronter, metalgreb og laminatbordplade. Der er en opvaskemaskine af mærket Bosch, et køleskab af mærket Gorenje og en induktionskogeplade, som ses med et flækket hjørne. Der mangler bordplade over et af skabene. Gulvet er i sildebenspaket i mørk trænuance. Væggene er hvidmalede. Loftet er hvidt og bjælkerne er synlige og sortmalede. Der er en havedør i stuen med adgang til haven.

Stuen giver adgang til bryggers. Maling/puds ses at skalle af og murværket ses blottet. Bryggers giver adgang til et badeværelse med grå klinker. Væggene er blottet indtil murstenene. Der er et WC og spabad begge i hvide klinker.

Fra bryggers er der adgang til kælderen, hvor vægge og lofter er pudsede og hvide. Kælderen indeholder 6 rum med forskellige slags klinker/sten. Fra et af rummene er der adgang til haven og fra et andet er der adgang til garagen. Flere af rummene er med igangværende renoveringsarbejde/fremstår ufærdigt. I kælderen er der endvidere et badeværelse, som fremstår som under ombygning, hvor der WC og håndvask.

Stuen giver via trætrappe adgang til 1. sal. Gulvene er i træ, og væggene er hvidmalede. For enden af trappen er der en repos, hvorfra der er adgang til et badeværelse, som er med terrazzogulv og hvide klinker på væggene. Der er hvide kummer og brus i badekar. En fordelingsgang giver adgang til overetagens to værelser. Det ene værelse har indbygningsskabe fra gulv til loft.

Ejendommen har en indkørsel med stenbelægning, som fører til ejendommens have og et skur i træ med trapeztag.

Pr. besigtigelse henstod der en stor mængde løsøre i ejendommen, og der sås at være igangværende/uafsluttet renovering i flere rum.

Ejendommen opvarmes via fjernvarme. Vandforsyning sker fra privat vandforsyningsanlæg. Ejendommens afløbsforhold er til offentligt kloaksystem.

Der tages forbehold for tredjemandsrettigheder samt de hårde hvidevarers tilstedeværelse efter auktionen, og at disse fungerer. Det bemærkes særligt, at fjernvarmeunit og andre former for varmeenheder kan være leaset/lejet.

Foranstående oplysninger hidrører fra besigtigelse af ejendommen, ejerens oplysninger samt offentlige registreringer, så som eksempelvis BBR-meddelelsen, hvorfor der ikke indestås for oplysningernes rigtighed, og de i bbr-meddelelsen registrerede forhold kan adskille sig fra de faktiske forhold. Der er ikke foretaget opmåling af arealerne i forbindelse med tvangsauktionen.

Det bemærkes endvidere, at auktionskøber selv skal sørge for rettidig betaling af alle terminsydelser og ejendomsbidrag m.v., der har rettidig betalingsdag efter auktionens afholdelse. Dette gælder uanset om auktionskøber modtager opkrævningskort eller ej.

Grundskyld fra 1. januar 2024 opkræves hos den fysiske ejer af ejendommen via forskuds- og årsopgørelsen. Det er ikke muligt at oplyse beløbet.

Herudover bemærkes, at det på nuværende tidspunkt ikke vides, om der eventuelt kan komme efterbetaling/tilbagebetaling af ejendomsskat for årene 2021, 2022 og 2023, jf. lovgivning herom. En eventuel betaling vil blive pålagt den til enhver tid værende ejer, hvorfor auktionskøber skal være opmærksom herpå og inddrage dette.

 

  • Villa
  • Byggeår 1947
  • Værelser 5
  • Bolig 172 m²
  • Grund 1.513 m²
  • Kælder 106 m²
  • Etager 0
  • Erhverv 0 m²
  • Ejendomsværdi kr. 2.229.000
  • Grundværdi kr. 725.000
  • Annonceret: 09-07-2025
Matrikel nr.
  • 27q, Ørting By, Ørting
  • 27o, Ørting By, Ørting
Rekvirent
v/advokat Birgitte Jørgensen
E-mail: mdi@dahllaw.dk
Finansiering
  • Ved auktionsbud kr. 2.229.000
  • Størstebeløbet kr. 60.999
  • Sikkerhedsstillelse kr. 470.000
  • Salgsopstillingen kan bestilles hos rekvirenten, Retten i Aarhus, Fogedretten eller downloades herunder.