-
Tvangsauktion Torsdag 14-08-2025 10:20
- Retten i Aalborg, Retssal 1, Badehusvej 17, 9000 Aalborg
- Journalnr. 21788,
- Rettens AS nr. AS 16-96/2025
Beskrivelse af ejendommen beliggende Jernbanegade 45, 9560 Hadsund – tilhørende boet efter John Holdensen Veng
Fritliggende enfamilieshus, der ifølge Bygnings- og Boligregisteret er opført i 1961, men senere ombygget/tilbygget.
Ifølge Bygnings- og Boligregisteret andrager det bebyggede areal 132 m2. Under en del af ejendommen er der kælder, som i Bygnings- og Boligregisteret er anført med et areal på 72 m2. I Bygnings- og Boligregistret er boligarealet anført til 152 m2.
Ydervægge er opført i mursten/træ og taget er belagt med tagpap.
Ejendommen indeholder vindfang, gang, 2 stuer, køkken, baggang, badeværelse, sovevæ-relse samt 2 værelser (på nuværende tidspunkt er værelserne lagt sammen til 1 værelse).
En tidligere garage/udhus er indrettet til indgangsareal, hvor der påbegyndt opførelse af trappetårn, som skal give adgang til kælderen. Kælderen er under ombygning/renovering.
I forbindelse med ombygningen af ejendommens kælder har afdøde bortfjernet store mængder jord langs soklen, hvilket har medført, at der er en risiko for jordskred i forhold til naboen. En auktionskøber skal derfor påregne, at der skal foretages en stabilisering af skrænten over mod naboen.
I kælderen er der diverse disponible rum, ligesom der er påbegyndt etablering af et bade-værelse. Det er usikkert, om der er søgt byggetilladelse til de arbejder, der er påbegyndt på ejendommen, herunder specielt om der er søgt byggetilladelse til at inddrage gara-ge/udhus til trapperum mv.
Der har formentlig været en vandskade i ejendommens køkken, hvor der er etableret et midlertidigt gulv.
I forbindelse med bobehandlingen konstaterede bobestyrer, at der var rotter på ejen-dommen, og som et led i rottebekæmpelsen har bobestyrer sammen med den lokale rot-tefænger dels forestået, at der er sket en kraftig oprydning på ejendommen, dels at der er monteret en rottespærre i ejendommens kloak.
Ejendommen forsynes med vand fra Hadsund Vandværk, opvarmes med fjernvarme samt har afløb til offentlige kloakker.
Der henvises til vedhæftede BBR-ejermeddelelse samt ejendomsdatarapport.
På auktionen vil der blive fremlagt et foreløbigt panthaverregnskab med et anslået under-skud på kr. 64.000.