-
Tvangsauktion Fredag 22-08-2025 09:40
- Retten i Kolding, Vestre Landsrets retssal, Kolding Åpark 11, 6000 Kolding
- Journalnr. 194714/mdi,
- Rettens AS nr. AS 7-93/2025
Tinglyst areal 994 m², heraf vej 0 m².
Ejendommen er et enfamilieshus, som ifølge BBR-meddelelsen er opført i 1900. Ydervæggene er bindingsværk i hvid og gråmalede bjælker, tagdækningen er tagpap med stor hældning. Bebygget areal udgør 156 m2, hvortil kommer 24 m2 udnyttet tagetage, således at det samlede boligareal herefter udgør 180 m2, jf. BBR-meddelelsen. Der er endvidere en kælder med et registreret areal på 30 m2.
Boligen indeholder entré med adgang til stueetagen samt trappe til 1. sal. Stueetagen består af en stor opdelt stue, et værelse samt køkken. I stuen er en brændeovn, årgang ukendt, og stue samt værelse er med lyst plankegulv og -loft samt hvide vægge. Køkkenet er med mørke gulvplanker, hvide elementer, granitbordplan, ovn og opvaskemaskine, begge mrk. Ariston, kogeplade, mrk. Siemens, emhætte, mrk. ukendt, og køleskab, mrk. Bosch. Gulvplankerne i køkkenet bærer præg af, at der har været en vandskade. Fra køkkenet er der en bagindgang. Boligens 1. sal har en fordelingsgang, badeværelse, tre værelser samt et viktualierum. Badeværelset er med lyse gulvklinker, lyse elementer, spabad og afskærmet brusekabine. Værelserne er med gulvplanker og hvide vægge. På boligens 2. sal er en fordelingsgang og tre værelser med delvis skråvægge. Boligens 2. sal formodes at udgøre tagetagen i henhold til BBR-meddelelsen, og 2. salen fremstår større end de registrerede 24 m2. Der er kun adgang til kælderen fra boligens bagside, og den består af to disponible rum, hvoraf der findes en vaskeplads i det ene rum.
Derudover er der en garage, opførelsesår ukendt. Garagen har et bebygget areal på 16 m2. Ydervæggene er træ og tagdækningen er tagsten. Garagen fremstår misligholdt og ufærdig.
Ejendommen opvarmes via fjernvarme. Vandforsyning sker fra privat vandforsyningsanlæg. Ejendommens afløbsforhold er fælleskloakeret for spildevand samt tag- og overfladevand.
Der tages forbehold for tredjemandsrettigheder samt de hårde hvidevarers tilstedeværelse efter auktionen, og at disse fungerer.
Foranstående oplysninger hidrører fra besigtigelse af ejendommen, ejerens oplysninger samt offentlige registreringer, så som eksempelvis BBR-meddelelsen, hvorfor der ikke indestås for oplysningernes rigtighed, og de i BBR-meddelelsen registrerede forhold kan adskille sig fra de faktiske forhold. Der er ikke foretaget opmåling af arealerne i forbindelse med tvangsauktionen.
Grundskyld fra 1. januar 2024 opkræves hos den fysiske ejer af ejendommen via forskuds- og årsopgørelsen. Det er ikke muligt at oplyse beløbet.
Herudover bemærkes, at det på nuværende tidspunkt ikke vides, om der eventuelt kan komme efterbetaling/tilbagebetaling af ejendomsskat for årene 2021, 2022 og 2023, jf. lovgivning herom. En eventuel betaling vil blive pålagt den til enhver tid værende ejer, hvorfor auktionskøber skal være opmærksom herpå og inddrage dette.