-
Tvangsauktion Onsdag 12-11-2025 09:30
- Retten i Randers, mødelokale 21, Nørregade 1, 8900 Randers C
- Journalnr. 195879/mdi,
- Rettens AS nr. AS 54-158/2025
Ejerlejlighed til beboelse
Tinglyst areal 519 m², heraf vej 0 m².
Ejendommen er en ejerlejlighed, som ifølge BBR-meddelelsen er opført i 1900 samt om-/tilbygget i 1997. Ydervæggene er i røde mursten, tagdækningen er fibercement. Ejerlejlighedens areal er ifølge tingbogen 178 m², fordelingstal 50/100. Det fremgår ikke af BBR-meddelelsen, hvordan ejerlejlighedens areal er fordelt på stueetagen og 1. sal. Der er endvidere en krybekælder, der ikke er registreret i BBR-meddelelsen.
Ejerlejligheden indeholder entré med lyse gulvklinker. Hele ejerlejligheden har hvide vægge og hvidt loft. Fra entréen er der adgang til et værelse, køkkenet samt en todelt stue. Værelset et med gråligt gulvtæppe. Den todelte stue er med gråligt gulvtæppe og udgang til haven. Køkkenet er med mørkt vinylgulv, hvide elementer, ovn, mrk. Gram, opvaskemaskine og kogeplade, begge mrk. Siemens, samt emhætte. Ved besigtigelsen blev det konstateret, at køleskabet er fjernet. Fra køkkenet er der adgang til trappe til 1. sal samt badeværelse. Badeværelset er med rødlige gulvklinker, bruseniche, hvide elementer samt vaskemaskine, mrk. Grundig. Ejerlejlighedens 1. sal består af to værelser samt et toilet. Toilettet er med gråligt vinylgulv. Håndvasken fremstår beskadiget. Det første værelse er med gråligt gulvtæppe og synlige loftsbjælker. Omkring vinduerne i det første værelse er der flere steder tegn på fugtskader og vandindtrængen. Det andet værelse er under renovering, og gulvbelægning samt loftsplader mangler delvis.
Udover stuehuset, hvor ejerlejligheden er, hører halvanden af de tre længer til ejendommen. Ifølge BBR-meddelelsen er bygning nr. 2 registreret som udhus med et bebygget areal på 207 m2. Bygning nr. 2 udgør den ene længe, og det er uvist, om det bebyggede areal ifølge BBR-meddelelsen omfatter arealet af den halve længe, der hører til. Ydervæggene er i røde mursten, tagdækningen er metalplader, jf. BBR-meddelelsen. Bygning nr. 2 består af fem rum, hvoraf to af rummene er hhv. enkelt- og dobbeltgarage. I det ene rum står pillefyret. Der er videre adgang fra bygning nr. 2 til den halve/opdelte længe, der er et stort rum. Ifølge ejeren af nabolejligheden skulle den halve/opdelte længe være udlejet, og de opmagasinerede effekter tilhører derfor tredjemand. Det har ikke været muligt at få dette be- eller afkræftet.
Ejendommen opvarmes via fælles pillefyr. Vandforsyning sker fra fælles privat vandværk. Ejendommens afløbsforhold er mekanisk rensning med nedsivningsanlæg.
Der tages forbehold for tredjemandsrettigheder samt de hårde hvidevarers tilstedeværelse efter auktionen, og at disse fungerer.
Foranstående oplysninger hidrører fra besigtigelse af ejendommen, ejerens oplysninger samt offentlige registreringer, så som eksempelvis BBR-meddelelsen, hvorfor der ikke indestås for oplysningernes rigtighed, og de i BBR-meddelelsen registrerede forhold kan adskille sig fra de faktiske forhold. Der er ikke foretaget opmåling af arealerne i forbindelse med tvangsauktionen.
Der er efter det oplyste ikke etableret en ejerlejlighedsforening, og det er ikke blevet oplyst til rekvirenten, hvad de månedlige fællesudgifter udgør til vand og varme, herunder udgifter til pillefyret. Ejeren af naboejerlejligheden har oplyst til rekvirenten, at der kun er én vandmåler på ejendommen, men at der efter endelig auktion ønskes etableret separate vandmålere.
Det bemærkes endvidere, at auktionskøber selv skal sørge for rettidig betaling af alle terminsydelser og ejendomsbidrag m.v., der har rettidig betalingsdag efter auktionens afholdelse. Dette gælder uanset om auktionskøber modtager opkrævningskort eller ej.
Grundskyld fra 1. januar 2024 opkræves hos den fysiske ejer af ejendommen via forskuds- og årsopgørelsen. Det er ikke muligt at oplyse beløbet.
Herudover bemærkes, at det på nuværende tidspunkt ikke vides, om der eventuelt kan komme efterbetaling/tilbagebetaling af ejendomsskat for årene 2021, 2022 og 2023, jf. lovgivning herom. En eventuel betaling vil blive pålagt den til enhver tid værende ejer, hvorfor auktionskøber skal være opmærksom herpå og inddrage dette.