-
Tvangsauktion Torsdag 04-12-2025 13:15
- Retten i Glostrup, Retssal F3, Stationsparken 27, 2600 Glostrup
- Journalnr. 7200,
- Rettens AS nr. AS 237/2025
Der afholdes besigtigelse af/på ejendommen mandag den 10. november 2025, kl. 9.00.
Beskrivelse af ejendommen Jungtoften 16, 2750 Ballerup
Ejendommen er besigtiget af rekvirenten den 4. september 2025.
Ejendommen er en fritidsejendom, der ifølge BBR er opført i 1998 og omfatter 79 m². På grunden er ifølge BBR endvidere et udhus, der er opført i 1957.
Ejendommen er beliggende som den sidste ejendom på den lukkede vej Jungtoften. Ejendommen er opført i træ og taget er belagt med betontagsten. I ejendommen er termoruder.
Ejendommen består af en lille entré, brusebadeværelse, stort soveværelse, et mindre kammer, stue med brændeovn og varmepumpe, køkken samt bryggers. Fra ejendommens stue er adgang til udestue, hvorfra der er adgang til en terrasse samt en have.
I haven er opført et udhus, der indeholder 3 rum. På grunden er endvidere placeret et drivhus samt en campingvogn, som auktionskøber tillige vil skulle overtage. Det bemærkes i den forbindelse, at der formentlig er tale om afdødes campingvogn fra 1991, der er afmeldt i 2010.
På besigtigelsestidspunktet indeholdt ejendommen følgende hårde hvidevarer:
I køkkenet: Miele induktionskogeplade og Miele ovn
I bryggerset: Miele vaskemaskine, AEG opvaskemaskine og Gram køleskab
Rekvirenten har intet kendskab til funktionsdygtigheden af disse hårde hvidevarer.
På besigtigelsestidspunktet indeholdt ejendommens skur endvidere et mindre køleskab samt et større fryseskab. Da ejendommens forsyning med el er afbrudt, og da disse 2 hårde hvidevarer ikke er tømt, er de givet ikke funktionsdygtige.
Der tages forbehold for eventuelle tredjemandsrettigheder samt de hårde hvidevarers tilstedeværelse efter tvangsauktionen.
Det bemærkes, at ejendommen ikke er ryddeliggjort – hverken huset, skuret, campingvognen eller udearealerne i øvrigt.
Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvis er baseret på udskrift af BBR-registeret, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold, og udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt. Hverken fogden eller rekvirenten kan drages til ansvar for eventuelle fejl i oplysninger, der er baseret på offentlige registre.
København, den 4. september 2025 Advokat Henrik Perregaard