Find flere tvangsauktioner på  
  • Tvangsauktion Mandag 24-11-2025 09:00

  • Retten i Esbjerg , retssal 13, 1. sal, Dokken 10, 6700 Esbjerg
  • Journalnr. 196.324/ilo,
  • Rettens AS nr. AS 12-142/2025
Besigtigelse Mandag 17-11-2025 14:30 Tilmeld besigtigelse

Beboelsesejendom

Tinglyst areal 567 m², heraf vej 0 m².

Ejendommen er et enfamilieshus, som ifølge BBR-meddelelsen er opført i 1895 g med til/- og ombygningsår i 1991. Ydervæggene er i mursten, tagdækningen er fibercement herunder asbest.

ebygget areal udgør 111 m², hvortil kommer 70 m² udnyttet tagetage, således at det samlede boligareal herefter udgør 181 m², jf. BBR-meddelelsen.

Boligen indeholder to indgange henholdsvis på forsiden af huset ud til hovedvejen og omme fra haven.

Den første entré med adgang fra haven er belagt med et gulvtæppe, farvet vægge samt hvidt loft. I denne entré er der placeret en varmtvandsbeholder. Fra entréen er der adgang til et værelse på venstre hånd, som er belagt med lyst trægulv, hvide vægge og hvidt loft.

Fra værelset er der direkte adgang til et badeværelse med vaskemaskine/tørretumbler, som også herfra har direkte adgang ud til den anden entré via en anden dør. Badeværelset indeholder hvidt møblement og er belagt med grå/hvide klinker på henholdsvis gulvet og væggene samt et hvidt træloft.

På højre hånd fra entréen er køkkenet placeret med udsyn til haven. Køkkenet består af gråt klinkegulv, hvidmalede murstensvægge samt hvidt loft. Køkkenet indeholder et køle-/fryseskab fra mærket, ”LG”, en opvaskemaskine fra mærket, ”GRAM”, samt komfur, ovn og emhætte fra mærket, ”Gorenje”. Køkkenet er beklædt i træ med en sort træbordplade og lyse træfronter.

Fra køkkenet er der adgang til boligens opholdsstue som dels indeholder spisestue og sofastue. Opholdsstuen er belagt med lysegråt laminatgulv, hvide murstensvægge og hvidt træloft. Der er ligeledes placeret en brændeovn, hvortil årstallet er ukendt.

Fra opholdsstuen er der adgang til den anden entré med adgang fra forsiden af huset ud til hovedvejen. Denne entré er belagt med gråt klinkegulv, hvide murstensvægge samt hvidt træloft. Der er også fra denne entré adgang til det ovenfor beskrevet badeværelse i stueetagen, som også kunne tilgås fra værelset.

Fra den første entré omme fra haven er der ligeledes adgang til boligens 1. sal indeholdende en fordelingsgang, to værelser, et badeværelse samt et lille loftrum, som benyttes til opbevaring.

Det ene værelse har trægulv, hvide vægge, skråvægge, synlige spær og lyst træloft. Fra værelset er der adgang til et toilet med hvidt møblement. Toilettet er belagt med grå klinker på gulvet, hvide vægge og lyst træloft.

Det andet værelse på 1. salen er belagt med gulvtæppe, farvet loft og skråvægge.

I forlængelse af huset er der en overdækning ud mod haven.

Ejendommen har en garage på 30 m², jf. BBR.

På ejendommen er placeret et udhus med et bebygget areal jf. BBR på 40 m², jf. BBR. Udhuset opdelt i to med hver sin indgang. I den ene del er etableret et toilet.

Ifølge BBR forefindes olietank 2500 liter og etableret i 1962 på ejendommen, nedgravet og sløjfet i 1982. Tanken er ifølge BBR afblændet.

Ejendommen opvarmes via el. Vandforsyning sker fra privat vandforsyningsanlæg. Ejendommens afløbsforhold er afløb til offentligt kloaksystem.

Der tages forbehold for tredjemandsrettigheder samt de hårde hvidevarers tilstedeværelse efter auktionen, og at disse fungerer. Det bemærkes særligt, at genstande som varmepumpe, fjernvarmeunit og andre former for varmeenheder kan være leaset/lejet. Tilsvarende kan f.eks. genstande som solceller, ladestander og lign. være leaset/lejet.

Foranstående oplysninger hidrører fra besigtigelse af ejendommen, ejerens oplysninger samt offentlige registreringer, så som eksempelvis BBR-meddelelsen, hvorfor der ikke indestås for oplysningernes rigtighed, og de i BBR-meddelelsen registrerede forhold kan adskille sig fra de faktiske forhold. Der er ikke foretaget opmåling af arealerne i forbindelse med tvangsauktionen.

Det bemærkes endvidere, at auktionskøber selv skal sørge for rettidig betaling af alle terminsydelser og ejendomsbidrag m.v., der har rettidig betalingsdag efter auktionens afholdelse. Dette gælder uanset om auktionskøber modtager opkrævningskort eller ej.

Grundskyld fra 1. januar 2024 opkræves hos den fysiske ejer af ejendommen via forskuds- og årsopgørelsen. Det er ikke muligt at oplyse beløbet.

Herudover bemærkes, at det på nuværende tidspunkt ikke vides, om der eventuelt kan komme efterbetaling/tilbagebetaling af ejendomsskat for årene 2021, 2022 og 2023, jf. lovgivning herom. En eventuel betaling vil blive pålagt den til enhver tid værende ejer, hvorfor auktionskøber skal være opmærksom herpå og inddrage dette.

  • Villa
  • Byggeår 1895
  • Værelser 5
  • Bolig 181 m²
  • Grund 567 m²
  • Kælder 0 m²
  • Etager 0
  • Erhverv 0 m²
  • Ejendomsværdi kr. 754.000
  • Grundværdi kr. 109.000
  • Annonceret: 30-10-2025
Matrikel nr.
  • 2al, Fåborg By, Fåborg
Rekvirent
v/advokat Birgitte Jørgensen
E-mail: ilo@dahllaw.dk
Finansiering
  • Ved auktionsbud kr. 754.000
  • Størstebeløbet kr. 48.000
  • Sikkerhedsstillelse kr. 236.000
  • Salgsopstillingen kan bestilles hos rekvirenten, Retten i Esbjerg eller downloades herunder.