-
Ny tvangsauktion Onsdag 07-01-2026 11:45
- Retten i Holstebro, Retssal C, Stationsvej 58, 7500 Holstebro
- Journalnr. 67381a AT/sl,
- Rettens AS nr. AS 122/2025
Højeste bud 1. auktion kr. 480.000
Bemærk vedr. Ny tvangauktion:
2. Auktion: Fremvisning finder sted mandag, den 5. januar 2026, kl. 10.00. Tilmelding nødvendig senest den 2. januar 2026, kl. 12.00 på tlf.nr. 9782 1300 eller mail: sl@damborg-toft.dk. Er der ingen tilmeldte vil der ikke være fremvisning
Sommerhus er beliggende ved Toftum Bjerge med en fantastisk natur med de høje klinter og en dejlig badestrand.
Sommerhuset er opført i 1970 i hvide mursten og eternittag. Der er plasticvinduer undtagen udestuen, hvor de er af træ. Sommerhuset er renoveret delvis i 1991. Det bebyggede areal udgør ifølge BBR 97 m2. Boligen har et samlet boligareal på 97 m2. Boligarealet er fordelt med stueetage med udestue og kælder med adgang udefra.
Sommerhuset består i stueetagen af gang, stor stue med køkken, badeværelse og tre værelser. l stuen er der en brændeovn, der antages at være fra før 2003. Der er følgende hvidevarer: Komfur, køle/fryseskab og emhætte.
l kælderen er der en gang med fliser, et bryggers og to værelser med tæpper.
Der er en carport på 16 m2 opført i træ.
Sommerhuset er beliggende på en grund på 1.000 m2 ifølge tingbogen.
Ejendommen opvarmes med el, brændeovn anslås at være fra før 2003, samt solcelleanlæg, der er installeret i 2003 Vandforsyning sker fra Struer Vandforsyning.
Toftum Bjerge ligger tæt ved Humlum, en lille by med dagligvarebutik og togstation, der gør det let at komme til og fra området. Området har desuden en 18-hullers golfbane. Der er gode muligheder for cykel- og vandreture i området.
Dødsboet er ikke indtrådt som forbruger hos forsyningsselskaberne.
Det bemærkes, at det på nuværende tidspunkt ikke vides, om der evt. kan komme efterbetaling/ tilbagebetaling af ejendomsskat for årene 2021, 2022 og 2023, jf. lovgivning herom, en evt. betaling vil blive pålagt den til enhver tid værende ejer, hvorfor auktionskøber skal være opmærksom herpå og inddrage dette.
Foranstående oplysninger hidrører fra besigtigelse af ejendommen samt offentlige registreringer, så som f.eks. BBR-meddelelsen, hvorfor der ikke indestås for oplysningernes rigtighed, og de i BBR-meddelelsen registrerede forhold kan adskille sig fra de faktiske forhold. Der er ikke foretaget opmåling af arealerne i forbindelse med tvangsauktionen.