-
Tvangsauktion Fredag 23-01-2026 09:00
- Retten i Herning, Retssal C, Haraldsgade 28, 7400 Herning
- Journalnr. 1946/TT,
- Rettens AS nr. 121/2025
Fremvisning af ejendommen finder sted den 7. januar 2026 kl. 14.30 efter forudgående tilmelding til tt@tinabachadvokater.dk eller tlf. 31 64 24 02 senest dagen før kl. 12.00. Er der ingen tilmeldte, vil der ikke være nogen fremvisning.
Beskrivelse af ejendommen:
Ejendommen er beliggende i landsbyen Simmelkær, få kilometer fra Sunds.
Ejendommen er et fritliggende enfamilieshus opført i 1953 i hvidpudsede mursten. Taget er ifølge BBR udført i fibercement.
Grundarealet udgør ifølge tingbogen 843 m².
Ifølge BBR har ejendommen et bebygget areal på 103 m². Det samlede boligareal udgør 136 m², heraf udnyttet tagetageareal på 48 m². Hertil kommer en udestue på 15 m².
Ejendommen fremtræder nyere renoveret.
Adgang til ejendommen sker via vindfang, hvorfra der er adgang til ejendommens entré. Fra entréen er der videre adgang til ejendommens køkken. I entréen er der opgang til 1. sal.
Køkkenet er udført i hvide elementer med sort/mørkegrå bordplade. I køkkenet forefindes opvaskemaskine, køleskab (Vestfrost), komfur (Gram) og emhætte.
Fra køkkenet er der videre adgang til en stor, aflang stue. I den ene ende er gulvet beklædt med mørkegråt gulvtæppe, og i den anden ende er der træ-/laminatgulv. I stuen, i den ende med gulvtæppe, forefindes brændeovn.
Fra stuen er der adgang til ejendommens badeværelse, stort soveværelse, udestue samt ekstra stue/karnap.
Badeværelset er beklædt med grå klinker på gulv og vægge i brusenichen. Badeværelseselement i sort med hvid bordplade og håndvask.
Soveværelset har samme træ-/laminatgulv som i resten af ejendommen. Der forefindes et stort klædeskab i soveværelset.
Karnappen, som er en tilbygning til stuen, har fyrretræslignende gulve.
Udestuen er beklædt med sort gulvtæppe. I udestuen forefindes en stor kummefryser. Fra udestuen er der udgang til træterrasse i haven.
Der er trælameller på flere vægge rundt i hele ejendommen.
- Resten af beskrivelsen fremgår af salgsopstillingen -