-
Tvangsauktion Torsdag 19-03-2026 09:30
- Retten i Sønderborg, Retssal 2, Stationsvej 10, 6400 Sønderborg
- Journalnr. 91769T rla/tc,
- Rettens AS nr. AS 6-5/2026
Landbrugsejendom ifølge tingbogen.
Ejendommen er noteret som landbrugsejendom med et tinglyst areal på 22.897 m2, heraf vej 0 m2.
If
Ifølge BBR består ejendommen af i alt 6 bygninger.
Bygning nr. 1 – noteret som stuehus til landbrugsejendom
Det bebyggede areal udgør 187 m2 – svarende til bygningsarealet.
Boligarealet udgør 214 m2, hvoraf de 27 m2 er udnyttet tagetage. Arealet fordeles i henhold til BBR 6 værelser, 1 badeværelse samt 1 toilet.
Ejendommen er opført år 1900 med ydervægge af mursten og tag af fibercement.
Opvarmning sker med flydende brændsel (fyringsolie).
Der er ingen bygning nr. 2 registreret.
Bygning nr. 3 – noteret som stald til svin
Opført i år 1908 med ydervægge af mursten og tag af fibercement. Arealet for bygningen udgør i henhold til BBR 175 m2.. Der er ingen varmeinstallation i denne bygning.
Bygning nr. 4 – noteret tiloversbleven landbrugsbygning.
Opført i 1966 med ydervægge af mursten og tag af fibercement. Arealet for bygningen udgør i henhold til BBR 380 m2. Der er ingen varmeinstallation i denne bygning.
Bygning nr. 5 – noteret tiloversbleven landbrugsbygning.
Opført i år 1900 med ydervægge af mursten og tag af fibercement. Arealet for bygningen udgør i henhold til BBR 234 m2.
Bygning nr. 6 – noteret tiloversbleven landbrugsbygning.
Opført i 1966 med ydervægge af mursten og tag af fibercement. Arealet for bygningen udgør i henhold til BBR 12 m2.
Ejendommen er i meget dårlig stand. Flere af bygningerne er allerede sammenstyrtet, dog ikke beboelsesbygningen. Der er store mængder affald i beboelsesdelen, og der må forventes omfattende oprydningsarbejde.
På ejendommen er tillige registreret olietank i stål etableret i 1980 på 1.500 ltr. samt kornsilo på 80m3.
Der tages forbehold for tredjemandsrettigheder samt de hårde hvidevarers tilstedeværelse efter auktionen samt at disse fungerer.
Beskrivelsen sker på baggrund af BBR-udskriften samt besigtigelse den 24. september 2025.
Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvist er baseret på udskrift af BBR-registeret, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed.
Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt. Hverken foged, rekvirenten eller dennes repræsentant kan drages til ansvar for sådanne fejl, og interesserede købere opfordres til, efter forudgående henvendelse til rekvirentens repræsentant, selv at besigtige ejendommen.
Lov om fortrydelsesret ved køb af fast ejendom gælder ikke på tvangsauktion, og en køber på tvangsauktion er således bundet af sit bud. Der er ikke udarbejdet tilstandsrapport vedrørende ejendommen, og en køber må acceptere at overtage ejendommen, således som den er og forefindes, uden at kunne gøre ansvar for fejl og mangler gældende overfor fogeden, rekvirenten eller dennes repræsentant. Hvorvidt der kan gøres ansvar gældende overfor andre, beror på lovgivningens almindelige regler.
Det bemærkes endvidere, at auktionskøber selv skal drage omsorg for rettidig betaling af alle terminsydelser, ejendomsskatter m.v., der har rettidig betalingsdag efter auktionens afholdelse. Dette gælder uanset om auktionskøber modtager opkrævningskort eller ej.