-
Tvangsauktion Tirsdag 24-03-2026 10:00
- Retten i Næstved, Retssal F, Kasernevej 20, 1, 4700 Næstved
- Journalnr. 2018/TT,
- Rettens AS nr. 3-318/2025
Fremvisning af ejendommen finder sted efter nærmere aftale med Tanja Skals Thomsen på tt@tinabachadvokater.dk eller tlf. 31 64 24 02.
Beskrivelse af ejendommen
Ejendommen er et fritliggende enfamilieshus opført i 2005 i røde mursten. Tagdækning er ifølge BBR udført i betontagsten.
Grundareal ifølge tingbogen udgør 2021 m2, heraf vej 0 m2.
Ifølge BBR har ejendommen et samlet bebygget areal og et samlet boligareal på 204 m2. Hertil kommer 17 m2 overdækket areal (terrasse).
Ejendommen indeholder:
Fra flisebelagt indkørsel indgang i entre med diagonallagt flisegulv og med glasvæv på vægge, gipsloft med indbyggede spots, indbyggede skabe og bryggerselementer med køkkenvask, indbyggede højskabe med plads til vaskemaskine og tørretumbler.
Fra entre/bryggers adgang til fordelergang med videre adgang til 2 tæppebelagte værelser med glasvæv på vægge samt gipslofter samt badeværelse med diagonallagt flisegulv, badeværelseselementer med håndvask samt muret bruseniche med glasvæv udvendigt og fliser til loft indvendigt.
Fra entre/bryggers endvidere adgang til stue-køkken-alrum med laminatgulv med "skibsparket", vægge med glasvæv, gipsloft, 2 store vinduespartier til have samt dobbelt glasdør til flisebelagt terrasse, åbent nyt elementkøkken med kogeø med glaskeramisk kogeplade (Leonard), frithængende emhætte (Elika), opvaskemaskine (Progress), indbygget køle-/fryseskab samt indbygget ovn (Bosch).
Fra stuen er der adgang til tæppebelagt soveværelse med glasvæv på vægge, gipslofter samt indbyggede skabe samt badeværelse med jacuzzi, diagonallagt flisegulv, badeværelseselementer med håndvask samt muret bruseniche med glasvæv udvendigt og fliser til loft indvendigt.
Ejendommens varmeinstallation er ifølge BBR centralvarme/naturgas. Vandforsyning sker fra alment vandforsyningsanlæg. Ejendommens afløbsforhold sker til offentligt kloaksystem.
På grunden forefindes tillige 2 udhuse på henholdsvis 7 m2 (anvendes til cykelskur) samt 9 m2 (hvoraf 8 m2 er overdækket areal) – begge udhuse er opført i 2005 i træ og med tag i stål.
Der tages forbehold for tredjemandsrettigheder samt de anførte hårde hvidevarers tilstedeværelse efter auktionen.