Find flere tvangsauktioner på  
  • Tvangsauktion Tirsdag 14-04-2026 10:20

  • Retten i Aalborg, Retssal 2, Badehusvej 17, 9000 Aalborg
  • Journalnr. 2096/TT,
  • Rettens AS nr. AS 16-25/2026

Fremvisning af ejendommen finder sted efter forudgående aftale med Tanja Thomsen ved henvendelse til tt@tinabachadvokater.dk eller tlf. 31 64 24 02. Er der ingen tilmeldte, vil der ikke være nogen fremvisning.

 

Beskrivelse af ejendommen

Ejendommen er et fritliggende enfamilieshus opført i 1955.

Ejendommen er opført i letbetonsten (hvidmalede), og taget er ifølge BBR udført i fibersement (tagplader). Grundareal ifølge tingbogen udgør 744 m².

Ifølge BBR har ejendommen et samlet boligareal på 80 m². Dertil kommer overdækket areal (udestue) på 10 m².

På grunden forefindes carport i træ på 20 m², som er opført i 2007. I den ene ende af carporten er lavet et lille aflukket ”brændeskur”.

Ifølge BBR skulle der på grunden også være et drivhus, men dette findes ikke mere.

Adgang til ejendommen sker via husets entré/bryggers, som er indrettet med 2 højskabe og et mindre bord med håndvask samt plads til vaskesøjle. Elementerne er i gråt materiale. Gulvene er beklædt med store lyse klinker.

Fra bryggers er der adgang til ejendommens badeværelse med elementer i samme grå farve som i bryggers og samme lyse gulvklinker. Derudover er der bruseniche.

Fra bryggers er der endvidere adgang til køkken-/alrum samt resten af ejendommen.

Køkkenet er U-formet og med træfarvede elementer i laminat samt grå bordplade, som tillige er i laminat. I køkkenet forefindes indbygningsovn (Bosch) samt keramisk kogeplade og emhætte. Gulvene er beklædt med lyse klinker.

I ejendommens 3 værelser (1 soveværelse og 2 mindre værelser) forefindes klædeskabe. Gulvene i værelserne er beklædt med træ/laminat.

Stuens gulve er tillige beklædt med træ/laminat. Derudover er der i stuen ovenlysvindue. Fra stuen er der udgang til udestue.

Ejendommen er udlejet – se vedhæftede lejekontrakt. Lejer oplyser, at tilstedeværende vaskemaskine, tørretumbler, køleskab og opvaskemaskine tilhører ham.

Ejendommens varmeinstallation er fjernvarme.

Vandforsyning sker fra privat vandforsyningsanlæg.

Ejendommens afløbsforhold sker til offentligt kloaksystem. Der tages forbehold for tredjemandsrettigheder samt de anførte hårde hvidevarers tilstedeværelse efter auktionen.

Der er indefrosset grundskyld på ejendommen, som Mariagerfjord Kommune har opgjort til kr. 3.318,00. Nuværende ejer hæfter for betaling ved salg af ejendommen, men sker der ikke betaling, vil kravet falde tilbage på ejendommen, således at auktionskøber kan risikere at skulle betale beløbet.

  • Villa
  • Byggeår 1955
  • Værelser 4
  • Bolig 80 m²
  • Grund 744 m²
  • Kælder 0 m²
  • Etager 1
  • Erhverv 0 m²
  • Ejendomsværdi kr. 666.000
  • Grundværdi kr. 354.000
  • Annonceret: 12-03-2026
Matrikel nr.
  • 35l, Hadsund By, Hadsund
Rekvirent
v/advokat Tina Bach
E-mail: tt@tinabachadvokater.dk
Finansiering
  • Ved auktionsbud kr. 666.000
  • Størstebeløbet kr. 64.667
  • Sikkerhedsstillelse kr. 132.500
  • Salgsopstillingen kan bestilles hos rekvirenten, Retten i Aalborg eller downloades herunder.