Find flere tvangsauktioner på  
  • Tvangsauktion Mandag 18-05-2026 10:30

  • Retten i Holbæk, Domhusstræde 1, 4300 Holbæk
  • Journalnr. 20-70627,
  • Rettens AS nr. AS 40-15/2026

Fremvisning den 11. maj 2026 kl. 14.00 – tilmelding skal ske til rdps@advodan.dk senest dagen før kl. 14.00.

 

BESKRIVELSE

Beskrivelse af ejendommen matr.nr. 3c, Gierslev By, Gierslev, beliggende Solbjergvej 18, 4270 Høng. Ejendommen er beliggende i landzone.

Der er tale om en villa, som ifølge tingbogen har et samlet grundareal på 959 m², heraf 0 m² vej. Den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. januar 2020 var kr. 772.000,00 og grundværdi kr. 249.000,00.

Ifølge BBR-ejermeddelelsen er ejendommen opført i 1873 og til-/ombygget i 2008. Ydervægge er af mursten, og tagdækningsmaterialet er ifølge BBR fibercement, herunder asbest, men ved besigtigelsen fremgik det, at der er udført tagbelægning med tagsten. Ydervæggene fremstår filtsede. Bebygget areal i grundplan udgør 113 m² med et samlet boligareal på 113 m². Ejendommen består ifølge BBR-oplysninger af 3 værelser, 1 toilet, heraf 1 med bad. Ejendommen har ved besigtigelse en 1. sal med 2 værelser. Denne 1. sal fremgår ikke af BBR-oplysningerne. Ifølge ejendomsdatarapporten er der ikke en igangværende byggesag.

Indgang til fordelingsentré med klinker. Fra entréen er der indgang til badeværelse med lyse klinker på vægge og sorte klinker på gulvet samt adgang til værelse med trægulv. Fra entréen er der adgang til gang ud til bryggers. Både gang og bryggers fremstår råt med cementgulv og manglende færdiggørelse. Åben stue og køkken med samme klinker som i entréen. I køkkenet fremstod ved besigtigelsen følgende hårde hvidevarer:

  • Køleskab mrk. Bosch
  • Opvaskemaskine mrk. Grundig
  • Ovn mrk. Gram

Fra stuen er der opgang til 1. sal med repos og 2 værelser belagt med gulvtæppe og tapet på væggene.

På ejendommen forefindes en container med diverse materialer samt materialer ved siden af containeren. Der ses ligeledes et drivhus på ejendommen.

Ejendommen opvarmes ifølge BBR med centralvarme med en fyringsenhed. Ved besigtigelse ses der dog ikke at være installeret nogen varmeenhed eller varmtvandsbeholder.

BBR-meddelelsen har følgende bemærkning til bygning: Arbejderhus.

Ejendommen er ifølge ejendomsdatarapporten beliggende inden for en kirkebyggelinje, og det fremgår ligeledes, at der er planlagt ændringer af kloakeringen i forhold til den eksisterende kloakering, hvor ejendommen er beliggende, samt at ejendommen er beliggende i et område med drikkevandsinteresser.

Opmærksomheden henledes på tinglyst servitut med restriktioner vedrørende bebyggelse og beplantning.

Gennemgående for hele ejendommen er, at der mangler færdiggørelse af samtlige rum, og køber må påregne behov for gennemgribende renovering.

Nærværende beskrivelse er udfærdiget dels på baggrund af en visuel besigtigelse foretaget af en ikke-byggesagkyndig person og dels på baggrund af de foreliggende oplysninger i BBR-registeret.

  • Villa
  • Byggeår 1873
  • Værelser 3
  • Bolig 113 m²
  • Grund 959 m²
  • Kælder 0 m²
  • Etager 1
  • Erhverv 0 m²
  • Ejendomsværdi kr. 772.000
  • Grundværdi kr. 249.000
  • Annonceret: 21-04-2026
Matrikel nr.
  • 3c, Gierslev By, Gierslev
Rekvirent
v/advokat Erik Matthiesen
E-mail: rinp@advodan.dk
Finansiering
  • Ved auktionsbud kr. 772.000
  • Størstebeløbet kr. 62.900
  • Sikkerhedsstillelse kr. 272.400
  • Salgsopstillingen kan bestilles hos rekvirenten, Retten i Holbæk eller downloades herunder.