Find flere tvangsauktioner på  
  • Tvangsauktion Tirsdag 02-06-2026 11:00

  • Retten i Holstebro, Afdelingskontoret i Thisted, Skovgade 30, 7700 Thisted
  • Journalnr. 4045260,
  • Rettens AS nr. AS 10B-51/2026

Kombineret bolig- og erhvervsejendom

Det samlede grundareal udgør ifølge tingbogen 217 m², heraf 0 m² vej, fordelt således:
- Matr. 2z: 181 m², heraf 0 m² vej
- Matr. 2bx: 36 m², heraf 0 m² vej

Ejendommen er en kombineret bolig- og erhvervsejendom beliggende meget centralt i Ø. Jølby. Ejendommen ligger op til et befærdet kryds i byen med den lokale brugsforening, parkeringsplads samt mindre bypark som nabo. Ejendommen er beliggende i byzone og ud til offentlig vej.

Ejendommen er opført i 1929 og indeholder to enheder (bolig og erhverv):

Boligenheden indeholder 3 værelser, et køkken samt et badeværelse med toilet, fordelt på 107 m² jf. BBR.

Erhvervsenheden indeholder 1 værelse uden fast kogeinstallation samt et toilet, fordelt på 50 m² jf. BBR.

Det bebyggede areal udgør ifølge BBR 117 m². Areal af tagetage udgør 81 m², heraf udnyttet tagetage på 40 m², samt kælderareal på 30 m². Bygningen er opført i mursten med tagbeklædning af tegl, jf. BBR.

Ejendommen henstår tom. Køkken- og badeforhold vurderes ikke funktionsdygtige samt utidssvarende.

Husets gavl mod vest har mange udfaldne fuger og sten, som trænger til udskiftning.

Indretning:
Stueplan: Butikslokale/stue med indgang fra gaden, mindre værelse, gang, toilet, entré med trappe til 1. sal, køkken med adgang til mindre viktualiekælder (tør), badeværelse med brusebad samt værelse med egen udgang.
1. sal: Repos samt 1 værelse.

Det fremgår af ejendomsdatarapporten, at ejendommen (BFE 3438331) er registreret som bevaringsværdig med niveau 7.

Ejendommen er beliggende inden for en kirkebyggelinje. Kirkebyggelinjen er en 300 m beskyttelseszone målt fra kirkebygningen og skal sikre, at der ikke opføres bebyggelse over 8,5 m, som virker skæmmende på kirken.

Det fremgår af BBR, at der opvarmes med elektricitet. Af energimærket fremgår både elvarme og centralvarmeanlæg. Ved besigtigelsen kunne der ikke konstateres noget centralvarmeanlæg. Ifølge energimærket er dette placeret i kælderen.

Grundens vandforsyning: Privat vandforsyningsanlæg.
Grundens afløbsforhold: Separatkloakeret (spildevand samt tag- og overfladevand).

Købers habilitetserklæring – konkurslovens § 238, stk. 4:
Auktionskøber erklærer ved sit auktionsbud på nærværende ejendom, at auktionskøber ikke er kurator, rekonstruktør, skifterettens medhjælper, medlem af kreditorudvalget, involveret i kurators sagkyndige bistand, forretningskyndig medhjælp, revisor, tillidsmand eller vurderingsmand, samarbejdspartner eller nærtstående til nogen af disse eller ansat på en af disses kontorer eller har øvrige private eller forretningsmæssige relationer hertil.

Lokalplaner/Kommuneplaner:
Lokalplaner og kommuneplaner i henhold til ejendomsdatarapport kan læses på Morsø Kommunes hjemmeside.

Skatter og afgifter:
Grundskyld opkræves af Skatteforvaltningen via skattekontoen og inddrives af Gældsstyrelsen, hvis grundskylden ikke er betalt rettidigt af sælger.

- Resten af beskrivelsen fremgår af salgsopstillingen - 

  • Beboelses- og erhvervsejendom
  • Byggeår 1929
  • Værelser 4
  • Bolig 107 m²
  • Grund 181 m²
  • Kælder 30 m²
  • Etager 0
  • Erhverv 50 m²
  • Ejendomsværdi kr. 860.000
  • Grundværdi kr. 71.200
  • Annonceret: 06-05-2026
Matrikel nr.
  • 2z, Ø. Jølby By, Ø. Jølby
  • 2bx, Ø. Jølby By, Ø. Jølby
Rekvirent
v/advokat Henrik Thørring Elkjær
E-mail: miol@kammeradvokaten.dk
Finansiering
  • Ved auktionsbud kr. 860.000
  • Størstebeløbet kr. 103.186
  • Sikkerhedsstillelse kr. 276.867
  • Salgsopstillingen kan bestilles hos rekvirenten, Retten i Holstebro, Afdelingskontoret i Thisted eller downloades herunder.