Find flere tvangsauktioner på  
  • Tvangsauktion Mandag 22-06-2026 09:40

  • Retten i Hjørring , Retssal J, Sct. Knuds Park 8, 9800 Hjørring
  • Journalnr. 585570/lc,
  • Rettens AS nr. AS 74/2026

Beboelsesejendom

Tinglyst areal 854 m², heraf vej 0 m². Boligareal: 153 m². Ejendommen er opført i 1942 og er ombygget/tilpasset i 1999. Ifølge BBR udgør beboelsesarealet 153 m², heraf bygningsareal på 122 m², samt tageetage på 81 m² heraf 43 m² udnyttet areal. Herudover forefindes et værksted/udhus på 12 m².

Udvendig besigtigelse:

Ejendommen er beliggende direkte ud til landevej i landlige omgivelser uden tilstødende naboer. Grunden skråner opad fra vejen mod ejendommen. Ejendommen fremstår som et fritliggende enfamiliehus i to plan bestående af stueplan og tagetage.

Til venstre for huset forefindes et blå- og hvidmalet indbygget træskur med overdækning af gennemsigtige bølgeplader. Skuret fremstår overordnet intakt, men bærer præg af slid og manglende vedligeholdelse. Gulvet er udført i grusbeton, og væggene består af en kombination af spånplader og krydsfinerplader.

Ejendommens nordlige side mod vejen er indhegnet med et blå- og hvidmalet stakit. Tagrenderne fremstår uden synlige huller, men er tilstoppede og bærer præg af slid samt manglende vedligeholdelse.

Ejendommen er opført med pudsede, hvidmalede facader og saddeltag belagt med røde tagsten. Tagbelægningen fremstår overordnet intakt, men med almindelige tegn på slid, alge- og mosbegroning. Der forefindes tre ældre tagvinduer i tagetagen samt skorsten. Facaderne fremstår med misfarvninger, algevækst og afskalninger flere steder.

Grunden fremstår uplejet og tilgroet med vild vegetation. I haven forefindes flere utæmmede plantekasser i træ. Bagerst på grunden findes et lavt træstakit anvendt til kompost. På havens østlige side forefindes et åbent, rødmalet træskur med bølgepladetag.

Indvendig besigtigelse:

Fra ejendommens sydlige side er der adgang til fyrrum. Døren består af en malet trædør med afskalninger og holdes lukket ved hjælp af en skruetrækker. Rummet har betongulv og indeholder opbevaringsmøbel til værktøj. Til venstre i rummet forefindes opbevaring af fyrpiller samt et pillefyr af mærket Dakon. I fyrrummet er der grå klinker og pudsede murstensvægge.

Ved husets nordlige side forefindes hoveddøren. Adgang til ejendommens hoveddør sker via flisebelagt gangareal fra vejen. Hoveddøren er udført i mahognitræ med fire mindre glaspartier. Entréen har hvid/gråt klinkegulv, som fremstår intakt. Væggene er beklædt med hvidmalet glasvæv, tilsvarende ejendommens øvrige indvendige vægge.

Fra entréen er der via en trætrappe adgang til to af ejendommens værelser i tagetagen. Værelserne fremstår i god stand med gråt laminatgulv, hvidmalede vægge og skråvinduer i malet træ. Vinduerne fremstår med afskalninger.

Samtlige vinduer i stueetagen er udført i mahogni med mahognirammer omkring karmene. Vinduerne fremstår overordnet intakte.

Til venstre for entréen forefindes stueetagens eneste værelse. Rummet indeholder to gulv-til-loft skabe. Gulvet er udført i trælignende laminat, og under vinduet er monteret en hvid radiator.

Til højre for entréen forefindes et mindre viktualierum med udgang til ejendommens overdækkede terrasse mod haven. Rummet indeholder to garderobeskabe. Døren til terrassen er udført i mahognitræ.

Lige frem fra entréen forefindes ejendommens eneste badeværelse. Badeværelset har intakt gråt klinkegulv og malet træloft. Væggene er beklædt med hvide klinker. Der forefindes toilet af mærket Ifö, håndvask samt brusekabine med armatur af mærket Damixa. Badeværelset fremstår overordnet i pæn stand, men bærer præg af manglende vedligeholdelse og rengøring.

- Resten af beskrivelsen fremgår af salgsopstillingen - 

  • Villa
  • Byggeår 1942
  • Værelser 4
  • Bolig 153 m²
  • Grund 854 m²
  • Kælder 0 m²
  • Etager 1
  • Erhverv 0 m²
  • Ejendomsværdi kr. 832.000
  • Grundværdi kr. 202.000
  • Annonceret: 27-05-2026
Matrikel nr.
  • 12k, Sindal By, Sindal
Rekvirent
v/advokat Jeanette Torp
E-mail: lec@horten.dk
Finansiering
  • Ved auktionsbud kr. 832.000
  • Størstebeløbet kr. 44.274
  • Sikkerhedsstillelse kr. 169.048
  • Salgsopstillingen kan bestilles hos rekvirenten, Retten i Hjørring eller downloades herunder.