-
Tvangsauktion Fredag 04-09-2026 09:00
- Retten i Herning, Retssal C, Haraldsgade 28, 7400 Herning
- Journalnr. 199388,
- Rettens AS nr. AS 39//2026
Beboelsesejendom
Tinglyst areal 5103 m², heraf vej 0 m².
Ejendommen består af 5 bygninger. Bygning nr. 1 er et enfamilieshus, som ifølge BBR-meddelelsen er opført i 1883 med om-/tilbygningsår 1966. Ydervæggene er i lysegult malede mursten, og tagdækningen er stråtag. Det bebyggede areal
udgør 161 m2, hvortil kommer 71 m2 udnyttet tagetage, således at det samlede boligareal herefter udgør 232 m2 , jf. BBRmeddelelsen.
Der er endvidere en kælder med et registreret areal på 15 m2• Kælderen er placeret mellem bygning nr. 1 og bygning nr. 2. Kælderen er indrettet som fyrrum, men oprindeligt etableret som beskyttelsesrum.
Bygning nr. 1 (boligen) indeholder entre med grå gulvfliser og indbyggede skabe. Entreen giver adgang til et badeværelse samt stuen. Ejendommens fire badeværelser er udført med samme lysebrune fliser, hvide elementer og lyst træloft, og det første badeværelse er med bruseniche. Stuen er med stor indbygget kamin i stenbeklædning, træ- og flisegulv, adgang til
terrasse, og der er åbent fra gulv til kip. Fra stuen er der trappe til boligens 1. sal samt køkkenet. På 1. sal er en repos og fordelingsgang med gulvtæppe og lyst træloft samt videre adgang til to værelser og et badeværelse. Hele første sal er med lyst træloft og delvis skråvægge. Badeværelset er med badekar. Det ene værelse er med lyst gulv. Det andet værelse er med trægulv, indbyggede skabe og adgang til en altan. Køkkenet er med lyse elementer, lys stenbordplade,
opvaskemaskine, mrk. Bosch, køleskab, mrk. Gram, komfur, mrk. Siemens, og emhætte. Fra køkkenet er videre adgang til et værelse samt en gang. Værelset er med gråt gulvtæppe, hvidmalede murstensvægge og lyst træloft. Fra gangen er tillige adgang til et yderligere badeværelse og en terrasse. Badeværelset er med bruseniche.
Bygning nr. 2, som ifølge BBR-meddelelsen er en garage, er opført i 1966 med et bebygget areal på 54 m2 , ydervæggene er i lysegult malede mursten, og tagdækningen er stråtag. Der er ingen varmeinstallation i bygningen. Bygningen består af et bryggers og selve garagen. Bryggerset er med vaskeplads, vaskemaskine, mrk. AEG, og tørretumbler, mrk. Siemens.
Garagen er med betongulv, og der er to skabsfrysere, hhv. mrk. Liebherr og Bosch.
Bygning nr. 3, som ifølge BBR-meddelelsen er et udhus, er opført i 1930 med et bebygget areal på 59 m2, ydervæggene er i lysegul malede mursten, og tagdækningen er stråtag. Der er ifølge BBR-meddelelsen ingen varmeinstallation i bygningen, men under besigtigelsen oplyste ejeren, at der er varmeinstallation. Udhuset er bygget op ad bygning nr. 2.
Udhuset er ifølge BBR-meddelelsen ikke godkendt til beboelse, men indrettet med en lille entre og et rum, der er opdelt af en nedtagelig væg. Udhuset er med trægulv, væggene er hvidmalede mursten samt trævægge, delvis skråvægge og lyst træloft.
Fra bygning nr. 3 er en gang direkte til bygning nr. 4, som ifølge BBR-meddelelsen er et anneks, opført i 2011 med et bebygget areal/boligareal på 80 m2, ydervæggene er i lysegult malede mursten, og tagdækningen er tagpap. Der er varmeinstallation. Gangen giver adgang til et badeværelse med bruseniche og i øvrigt udført i samme stil som øvrige badeværelser, samt adgang til et stort værelse. Værelset er med hvide vægge, lyse gulvfliser, skråvægge i Troldtekt,
eksponerede tværgående loftsbjælker samt brændeovn, der er fra efter 2008.
Bygning nr. 5 er et drivhus, som ifølge BBR-meddelelsen er opført i 2012 med et bebygget areal på 8 m2• Det fremgår af BBR-meddelelsen, at lovliggørelse kan kræve byggetilladelse.
Ejeren oplyste under besigtigelsen, at tagrykningen på de stråtagsbelagte bygninger er skiftet fiere gange i ejertiden, og at løbende vedligeholdelse er foretaget, men at der bør forventes udskiftning af stråtag i øvrigt, da det oprindelige stråtag er fra 1965.
Ejendommen fremstår generelt not, gennemført og vedligeholdt.
Ejendommen opvarmes via naturgas og brændeovn. Vandforsyning sker fra privat vandforsyningsanlæ. Ejendommens afløbsforhold er afløb til offentligt kloaksystem.
Der tages forbehold for tredjemandsrettigheder samt de hårde hvidevarers tilstedeværelse efter auktionen, og at disse fungerer.
Foranstående oplysninger hidrører fra besigtigelse af ejendommen, ejerens oplysninger samt offentlige registreringer, så som eksempelvis BBR-meddelelsen, hvorfor der ikke indestås for oplysningernes rigtighed, og de i BBR-meddelelsen registrerede forhold kan adskille sig fra de faktiske forhold. Der er ikke foretaget opmåling af arealerne i forbindelse med tvangsauktionen.
Såfremt der ved tvangsauktion måtte være lukket for ejendommens forsyning af el, vand og varme, må det påregnes, at der skal betales et gebyr til forsyningsselskaberne for genåbning.
Grundskyld fra 1. januar 2024 opkræves hos den fysiske ejer af ejendommen via forskuds- og årsopgørelsen. Det er ikke muligt at oplyse beløbet.
Herudover bemærkes, at det på nuværende tidspunkt ikke vides, om der eventuelt kan komme efterbetaling/tilbagebetaling af ejendomsskat for årene 2021, 2022 og 2023, jf. lovgivning herom. En eventuel betaling vil blive pålagt den til enhver tid værende ejer, hvorfor auktionskøber skal være opmærksom herpå og inddrage dette.