-
Tvangsauktion Mandag 05-10-2026 10:00
- Retten i Holbæk, Retssal J, Domhusstræde 1, 4300 Holbæk
- Journalnr. 2311,
- Rettens AS nr. 40-97/2026
Fremvisning af ejendommen finder sted ved henvendelse til Tina Bach Advokater på tlf.nr. 31 64 24 00. Er der ingen tilmeldte, vil der ikke være nogen fremvisning.
Beskrivelse af ejendommen
Ejendommen er beliggende centralt i Kalundborg lige ved byens gågade og med gode parkeringsmuligheder både foran og bagved ejendommen.
I naboejendommene forefindes bl.a. restaurant med udeservering, bank og detailhandel.
Ejendommen er en erhvervsejendom – pt. registreret i BBR som ”Privat servicevirksomhed som frisør, vaskeri, netcafé m.v.”.
Ejendommen er opført i 1877 og om-/tilbygget i 1980. Ejendommen fremtræder i velholdt stand.
Ejendommen er opført i mursten og med tegl som tagdækning.
Grundareal ifølge tingbogen udgør 119 m2.
Det bebyggede areal udgør 81 m2. Det samlede bygningsareal/erhvervsareal udgør 162 m2 fordelt på 2 etager. Dertil kommer tagetageareal på 40 m2.
Ejendommen er indrettet på følgende måde:
Stueplan:
Oprindeligt ét stort rum, som pt. er opdelt med flere lette vægge.
Gulvet i stueplan er laminat.
Der er trappe til 1. salen.
Endvidere forefindes lille badeværelse/toilet samt te-køkken med køle-/fryseskab og opvaskemaskine.
1. sal:
På 1. salen forefindes repos, et stort kontor og et mindre kontor. Derudover badeværelse/toilet. Adgang til udvendig trappe (nødudgang).
På 1. salen er der tillige laminatgulve. Derudover synlige bjælker.
***
Ifølge BBR er der registreret en verserende byggesag på ejendommen.
Det har ikke været muligt at indhente oplysninger herom, men umiddelbart er det en byggeansøgning indsendt i januar 2022, som er før nuværende ejer erhvervede ejendommen.
***
Ejendommen opvarmes med el.
Vandforsyning sker fra alment vandforsyningsanlæg.
Ejendommens afløbsforhold: offentligt kloaksystem.
***
Der tages forbehold for tredjemandsrettigheder samt de anførte hårde hvidevarers tilstedeværelse efter auktionen.