Find flere tvangsauktioner på  
  • Tvangsauktion Fredag 30-10-2026 09:00

  • Retten i Herning, Retssal C, Haraldsgade 28, 7400 Herning
  • Journalnr. 25119/HF,
  • Rettens AS nr. AS nr. 68/2026

Landlig beliggenhed med stor grund og masser af muligheder

Langgade 86 er beliggende i landlige og naturskønne omgivelser med kort afstand til Feldborg. Her får du en rødstensejendom med 135 m² bolig, en stor tilhørende kælder på samme størrelse samt en fin grund på hele 2.246 m².

Ejendommen ligger ud til landevejen, men på den anden side åbner landskabet sig, og fra ejendommen er der et fint kig til den omkringliggende natur. Her får du således følelsen af at bo tæt på naturen, samtidig med at beliggenheden giver nem adgang til vejnettet. Ejendommen ligger desuden med enkelte naboer omkring sig.

Boligen er opført i 1960 og blev i 1974 tilbygget med den store stue og garagen i kælderplan. Ejendommen fremstår med et ældre eternittag, som ifølge BBR indeholder asbest, samt ældre trævinduer.

Stueplanets 135 m² er godt fordelt og rummer en funktionel planløsning. Fra hoveddøren træder du ind i en entré og fordelingsgang, hvorfra der er adgang til et fint køkken med naturskønt kig, badeværelse med bruseniche, soveværelse samt nedgang til kælderen.

Derudover er der to store stuer, som giver gode muligheder for at indrette både dagligstue og spisestue. De rummelige opholdsrum giver også mulighed for at tænke alternativt, hvis familiens behov ændrer sig. Fra den ene stue er der direkte forbindelse til ejendommens udestue, hvor årets lyse måneder kan nydes med udsigt til haven. Udestuen er ikke registreret på BBR.

Kælderen er ligeledes på omkring 135 m² og tilfører ejendommen en stor mængde ekstra plads. Her er gode muligheder for at indrette hobbyrum, værksted eller opbevaring. 59 m² af kælderen er registreret som garage med adgang fra bagsiden af huset. Denne adgang er naturlig, da der på havesiden er en gennemgående vej/sti, som giver nem adgang til garagen.

Udenfor venter den store grund på 2.246 m², som giver masser af plads og albuerum. Her er gode muligheder for at indrette haven efter egne ønsker og behov – måske med køkkenhave, drivhus, legearealer, hyggelige terrassemiljøer eller blot en stor grøn have, hvor man kan boltre sig.

Til ejendommen hører desuden flere udhuse, som giver yderligere muligheder for opbevaring, hobby og andre formål. Vær opmærksom på, at flere af udhusene ikke er registreret på BBR.

Langgade 86 er med andre ord en ejendom for dig, der ser muligheder frem for begrænsninger. Her får du en rummelig bolig, en stor grund og ikke mindst et godt udgangspunkt for at skabe et personligt hjem med masser af plads – både inde og ude.

  • Beboelsesejendom
  • Byggeår 1960
  • Værelser 4
  • Bolig 135 m²
  • Grund 2.246 m²
  • Kælder 135 m²
  • Etager 1
  • Erhverv 0 m²
  • Ejendomsværdi kr. 1.013.000
  • Grundværdi kr. 258.000
  • Annonceret: 09-10-2026
Matrikel nr.
  • 2ac, Neder Feldborg By, Haderup
Rekvirent
v/advokat Thomas Buus Pedersen
E-mail: hf@buusmark.dk
Finansiering
  • Ved auktionsbud kr. 1.013.000
  • Størstebeløbet kr. 49.000
  • Sikkerhedsstillelse kr. 799.060
  • Salgsopstillingen kan bestilles hos rekvirenten, Retten i Herning eller downloades herunder.