Find flere tvangsauktioner på  
  • Ny tvangsauktion Tirsdag 10-09-2019 09:30

  • Retten i Odense , Albanigade 30, 2. sal, 5000 Odense C, Tinghusgården, Albanigade 30, 2, 5000 Odense C
  • Journalnr. 13850-1957 jeb,
  • Rettens AS nr. AS 249/2019
Ny tvangsauktion
Højeste bud 1. auktion kr. 510.000

Bemærk vedr. Ny tvangauktion:

Tinglyst areal 2366  m², heraf vej 0 m².

Firelænget bevaringsværdig ejendom med stråtag

Oplysninger ifølge BBR: Opført i 1816. Om/tilbygget i 1970, bebygget areal 374 m² hvoraf 212 m² er indbygget udhus. Boligareal 162 m².

 

Ejendommen er opført i mørkebrunt bindingsværk med hvid- og gulmalede tavl samt stråtag.

 

Ejendommen indeholder indgang direkte til stue med beige gulvfliser, hvidmalede listelofter, synlige loftsbjælker, terrassedør med udgang til haven samt brændeovn. Fra stuen er der indgang til stort køkken/alrum med beige gulvfliser, lysebrune køkkenelementer, køle-/fryseskab mrk. Ariston, keramisk kogeplade mrk. ukendt, emhætte mrk. Gorenje, indbygningsovn mrk. Voss, opvaskemaskine mrk. Gram samt ældre kakkelovn. Fra køkkenet er der indgang til mindre toiletrum med brune gulvfliser, gule vægfliser, tørretumbler mrk. Zanussi samt vaskemaskine mrk. Bosch. Der er fra køkken/alrummet udgang til gårdspladsen. Herudover er der adgang til soveværelse med beige gulvfliser. Fra køkken/alrummet er der indgang til fordelingsgang med beige gulvfliser, indbyggede skabe samt udgang til gårdspladsen. Herudover er der 4 værelser med beige gulvfliser samt badeværelse med sorte og hvide gulv- og vægfliser, træelementer med sort marmorlignende bordplade, væghængt toilet, bruser samt spabad.

 

Overalt i ejendommen er der hvidmalede listelofter med synlige loftsbjælker, hvor intet andet er nævnt.

 

Til ejendommen hører endvidere ladebygning med indvendige vægge i røde mursten, synlige trækonstruktioner med kig til det stråtækte tagværk samt støbt betongulv. De øvrige længer indeholder værksted samt mindre stald.

 

Ejendommen opvarmes med fjernvarme. Supplerende varmekilde er brændeovn. 

 

Ejendommen fremstår i sin helhed slidt og trænger til væsentlig istandsættelse.

 

Til ejendommen hører en perlestensbelagt indkørsel, flisebelagt gårdsplads samt have anlagt med træer og buske. Haven samt gårdspladsen fremstår meget tilgroet. Herudover er der et drivhus. Drivhuset fremgår ikke af BBR, hvorfor der tages forbehold for lovligheden af dette.

 

Jf. Slots- og Kulturstyrelsen har ejendommen fredningsstatus: Bevaringsværdi 3.

 

Jf. ejendomsdatarapport af 21.6.2019 er der to igangværende byggesager på ejendommen. Ifølge oplysninger fra Odense kommune er der kun én åben byggesag på ejendommen. Byggesag 2018-3841 vedrører et tinglyst forbud. Jf. tinglyst servitut af 9.1.2019 er der nedlagt forbud mod nedrivning, om- eller tilbygning, udvendig ændringer eller ændring af anvendelse gældende for nuværende og evt. kommende ejere af ejendommen indtil 9.1.2020.

 

__________________________________________________________________________________

Denne beskrivelse er udarbejdet på baggrund af ikke fagkyndig besigtigelse foretaget den 10.7.2019. Beskrivelsen er endvidere udarbejdet på baggrund af BBR-meddelelse, ejendomsdatarapport, tingbog og øvrige offentlige oplysninger. Rekvirenten indestår på ingen måde for rigtigheden af disse oplysninger.

 

/SAHA

 

 

 


Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvis er baseret på udskrift af BBR-registret, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.

  • Villa
  • Byggeår 1816
  • Værelser 6
  • Bolig 162 m²
  • Grund 2.366 m²
  • Kælder 0 m²
  • Etager 1
  • Erhverv 0 m²
  • Ejendomsværdi kr. 2.750.000
  • Grundværdi kr. 700.100
  • Annonceret: 13-08-2019
Matrikel nr.
  • 20cø, Bellinge By, Bellinge
Rekvirent
v/advokat Emmi Warming
E-mail: jeb@focus-advokater.dk
Finansiering
  • Ved auktionsbud kr. 2.750.000
  • Størstebeløbet kr. 69.150
  • Sikkerhedsstillelse kr. 135.919
  • Salgsopstillingen kan bestilles hos rekvirenten, Retten i Odense eller downloades herunder.