• Tvangsauktion Fredag 13-12-2019 09:30

  • Retten i Horsens, Mødelokale 2, Godsbanegade 2, 8700 Horsens
  • Journalnr. 185259/MHC,
  • Rettens AS nr. AS 6-281/2019

AUKTIONSKØBER GØRES SÆRSKILT OPMÆRKSOM PÅ, AT BUDSUMMEN SKAL TILLÆGGES MOMS, IDET DER ER TALE OM EN EJENDOM, DER ER OMFATTET AF REGLERNE FOR ERHVERVSMÆSSIGT SALG AF OMBYGGEDE EJENDOMME. STØRSTEBELØBET ER LIGELEDES MOMSPLIGTIGT – DENNE MOMS ER DOG INDSAT SOM SELVSTÆNDIG OMKOSTNING I OPGØRELSEN AF STØRSTEBELØBET, HVORFOR DET SAMLEDE STØRSTEBELØB, SOM FREMGÅR AF SALGSOPSTILLINGEN ALLEREDE INDEHOLDER DEN PLIGTIGE MOMS. SOM BILAG ER VEDLAGT EN NÆRMERE OPGØRELSE OVER STØRSTEBELØBET.

---oooOOOooo---

Tinglyst areal 986 m², heraf vej 0 m².

Bygning 1, jf. BBR:

Fritliggende en-familieshus, opført 1956 og ombygget 2018. Bebygget areal 72 m², samlet boligareal 134 m², heraf beboelse i kælder 62 m². Samlet kælderareal 72 m², heraf 10 m² < 1.25 m². Ejendommen er tilsluttet fjernvarme, privat, alment vandforsyningsanslæg samt med afløb til spildevandsforsyningens renceanlæg.

Bygning 2, jf. BBR:

Garage, opført 2018. Bebygget areal 62 m². 20 m² hævet terasse er placeret ovenpå garage. Adgang hertil fra øvre etage.

---oooOOOooo---

Moderne, kubisk og hvidmalet villa beliggende i Ry. Ejendommen består af to plan, med adgang til begge etager fra indkørslen. Ejendommen er opført i 1956 og væsentligt ombygget i 2018.  Ejendommen har et samlet boligareal på 134 m² ifølge BBR-registeret.

Udefra:

Adgang til ejendommen sker via en flisebelagt indkørsel. Fra indkørslen er der fra flisebelagt rampe adgang til dobbeltgarage med elektroniske porte - bygningen er således bygget i et skråplan. Garagen kan rumme to køretøjer, og fra garagen er der direkte adgang til husets nederste plan.

Have og rundt om huset er er indrettet med græsplæne og flisebelagt terrasse. Terrassen er nedgravet med læ, og er således i højde med ejendommens nederste plan. Indefra kan terrassen tilgås fra alle tre værelser i kælderen.

Huset er opført i murværk med hvidmalet facade. Der er vinduespartier på samtlige af ejendommens facadesider. Fra øvre etage er der adgang til tagterrasse af træ, bygget oven på garagen. Ejendommen er opført med fladt tag.

Indefra:

Nedre etage

Fra indgangen til ejendommens nederste etage, er der en fordelingsgang. På højre side af fordelingsgangen er 3 rummelige værelser, og for enden et stort badeværelse. Til venstre for fordelingsgangen er åbent rum med trappe til øvre etage, samt bryggers hvorfra garagen kan tilgås.

Vægge og loftet er hvidmalet, og gulve er opført med grå klinker i fordelingsgang, badeværelse samt bryggers. De tre soveværelser har trælignende gulve. Fra samtlige værelser er der adgang til den flisebelagt terrasse.

Badeværelset har følgende interiør:

  • To åbne brusenicher med glasvægge
  • Hvid håndvask på hvidt skab system
  • Hvidt toilet

Øvre etage kan tilgås direkte fra hovedindgangen eller fra kælderetagen. Etagen er indrettet med klinker i entre, trælignende gulve, hvide vægge og hvidt loft.

Fra indgangen til den øvre etage er en entre. Til venstre i entréen er trappen til nederste etage, samt et toilet. Til højre fra entréen er et værelse med udsigt til haven. Ligefrem er et stort køkkenalrum, og i forlængelse heraf en stor og rummelig stue. Fra køkken og stue er der adgang til den træbelagte tagterrasse indfrettet ovenpå garagen.

Køkkenet er indrettet med stor køkkenø af hvid bordplade på hvide skabe. I køkkenøen er installeret vask, vandhane og opvaskemaskine. På køkkenets bagvæg er der hvide skabe, hvori der er udsnit med køkkenbord og kogeplade. I skabene er indbygget køleskab/fryser samt klargjort til ovn. Køkkenet har følgende hårde-hvidevarer:

  • Køle/fryseskab i stål af mærket Blomberg
  • Opvaskemaskine af mærket Bauknecht
  • Kogeplade af mærket EuroKera
  • Emhætte med ukendt mærke.

Ejendommen afviger fra oplysninger på BBR vedr. toilet/bad. På BBR er angivet et toilet, et bad. På ejendommen er et toilet/ dobbeltbad i kælder samt et toilet på øvre etage. Således er et toilet ikke korrekt registreret på BBR.

---oooOOOooo---

Der er i størstebeløbet medtaget beløb vedr. depositum / forudbetalt leje - lejekontrakt vedlagt som bilag. Det præciseres, at der ikke er lejere i ejendommen, idet lejer aldrig fik adgang til lelemålet. Derfor er beløbet ikke noteret som en gæld, der overtages af auktionskøber, men som en restance, der skal betales iden 4 uger på ligefod med øvrige restancer.

---oooOOOooo---

Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvis er baseret på udskrift af BBR-registret, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.