Find flere tvangsauktioner på  
  • Tvangsauktion Torsdag 09-01-2020 10:20

  • Retten i Kolding, Mødelokale H, Kolding Åpark 11, 6000 Kolding
  • Journalnr. 317053-2-KLS,
  • Rettens AS nr. AS 440/2019

Fritliggende enfamiliehus

Tinglyst areal 1114 m², heraf vej 0 m².

Nærværende beskrivelse af ejendommen er udarbejdet på baggrund af besigtigelse og tilgængelige offentlige oplysninger i BBR-Meddelelse, ejendomsdatarapport og tingbog. Besigtigelsen er foretaget af en usagkyndig, der særligt har noteret sig følgende:

Ejendommen er opført i 1972 i brunt træ, og taget er forsynet med fibercement/tegl plader.

Gamle grønne trævinduer, som trænger til vedligeholdelse.

Ejendommen, der er et fritliggende enfamilieshus, indeholder entre med indgang fra forhaven. I entréen er der trævægge og herfra er der adgang til husets badeværelse. På badeværelset er der brune fliser på gulvet og trævægge. Brusekabinen er i plast/glas. Der er en vaskemaskine af mærket Beko.

Fra entréen er der adgang til et værelse med grønne trævægge og et indbygningsskab.

Herfra går man ind i stuen, som har et par store vinduespartier med adgang til en overdækket terrasse og til haven. I stuen er der også en indbygget brændeovn.

Fra stuen er der adgang til 2 værelser mere, hvor der er indbygget skabe og trævægge.

I alle tre værelser og stuen er der slidte gulvtæpper, og hvide loftplader med sortmalet spær. Derudover er der el-radiatorer i alle rum.

I den ene ende af stuen er der et lille køkken med hvidt/sort ternet linoleumsgulv. Køkkeninventaret er i lyst træ med en lysegrå linoleumsbordblade. Køle/fryseskabet er af mærket Atlas. Ovn/komfuret er fra Gorenje. Fra køkkenet er der en dør ud til baghaven.

Der er fliser, hegn og hæk hele vejen rundt om huset, som er godt lukket af.

Haven og huset trænger generelt til en del vedligeholdelse. Der er også et meget faldefærdig drivhus i glas på ejendommen samt en lille fiskebassin.

Carport samt udhus er bygget i træ med en skrå hældning.

Forfalden gæld til kommunen: Ja se ejendomsdatarapport.

Zonestatus: Byzone.

Kommuneplaner: Ja se ejendomsdatarapport.

Spildevandsplaner: Ja se ejendomsrapport.

Jordforureningsattest: Ja ejendomsdatarapport.

Oplysning fra offentlige registre:

Tinglyst grundareal 1114 m2, heraf vej 0 m2. Ejendomsværdi pr. 01.10.2018, 700.000 kr., heraf grundværdi 328.700 kr.

Oplysning fra BBR-meddelelse:

Vandforsyning: Privat, alment vandforsyningsanlæg. Afløbsforhold: Fælleskloakeret: Spildevand + tag+ og overfladevand.

Bygningsnr. 1: Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Opførelsesår: 1972. Ydervæg: Træbeklædning. Tagdækning: Fibercement, herunder asbest (bølge- eller skifer-eternit). Samlet bebygget areal: 84 m2, samlet boligareal 84 m2, heraf lovlig beboelse i kælder 0 m2, samlet kælderareal 0 m2 og tagetage 0 m2. Antal etager uden kælder og tagetage: 1. Varmeinstallation: Elovne, elpaneler. Opvarmningsmiddel: Elektricitet.

Antal værelser: 4. Antal toiletter: 1. Antal badeværelser: 1. Køkkenforhold: Eget køkken (med afløb og kogeinstallation).

Bygningnr. 2: Carport opført i 1000* med et bebygget areal på 15 m2. Bygningen er opført i maskinelt oprettet*.

Bygningnr. 3: Udhus opført i 1000* med et bebygget areal på 8 m2. Bygningen er opført i maskinelt oprettet*.


Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvis er baseret på udskrift af BBR-registret, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.

  • Villa
  • Byggeår 1972
  • Værelser 4
  • Bolig 84 m²
  • Grund 1.114 m²
  • Kælder 0 m²
  • Etager 1
  • Erhverv 0 m²
  • Ejendomsværdi kr. 700.000
  • Grundværdi kr. 328.700
  • Annonceret: 14-11-2019
Matrikel nr.
  • 11an, Ågård By, Ø. Starup
Rekvirent
v/advokat Jesper Knudsen
E-mail: kls@andersen-partners.dk
Finansiering
  • Ved auktionsbud kr. 700.000
  • Størstebeløbet kr. 108.300
  • Sikkerhedsstillelse kr. 519.600
  • Salgsopstillingen kan bestilles hos rekvirenten, Retten i Kolding eller downloades herunder.