Find flere tvangsauktioner på  
  • Tvangsauktion Onsdag 02-09-2020 11:00

  • Retten i Lyngby, Retssal 3.6, Lyngby Hovedgade 96, 2800 Kgs. Lyngby
  • Journalnr. MO0713KN,
  • Rettens AS nr. AS 7-40/2020

Villa med have med panoramaudsigt over sø

Ejendommen – som er i et plan - er opført i 1947 i mursten med sort tegl. Det samlede bebyggede areal er ifølge BBR på 200 m2, hvor boligareal udgør 180 m2 og erhvervsareal udgør 20 m2. Det tinglyste areal udgør 2.541 m2.   

Bygningen er vinkelformet og er placeret med den ene side vendt mod indkørslen. På den anden side af ejendommen er der en brolagt terrasse samt et haveareal, der fører ned til en sø.

Til ejendommen hører et skur opført i træ, som i følge BBR er på 23 m2.

Ejendommen opvarmes med varmepumpe.

Villaen er indrettet på følgende måde:

Fra entreen er der adgang til ejendommens to længer.

Til den ene længe hører dagligstuen, som har hvide vægge, trægulve samt dør, der fører ud til terrassen og baghaven. Fra dagligstuen er der en gang, hvorfra der er indgang til toilet og bryggers. Toilettet er indrettet med hvid sanitet. Ejeren oplyser, at ”indedelen” til varmepumpen står i et skab i dette rum.

Bryggerset er indrettet med håndvask, vaskemaskine (Miele) og tørretumbler (Miele), fire hvide skabe, et køleskab og en fryser (LG).

For enden af gangen er der et køkkenalrum med dobbeltdør, som fører ud til baghaven. Køkkenet er indrettet med trægulv, et komfur (ukendt mærke), ovn (Simens), mikroovn (ukendt mærke), køleskab (Fisher & Paykel) samt en indbygget opvaskemaskine (Miele).

Fra entreen er der også adgang til ejendommens anden længe, som består af en gang, hvorfra der er adgang til værelser samt bad og toilet. Det første soveværelse er med træplanker og hvide skabe. Det andet værelse er også med træplanker og hvide skabe. Næste værelse indeholder badeværelse med gulv fliser, bruser samt håndvaske. Der er et yderligere rum med toilet og håndvask.  

Og videre er det et rum med hvidt toilet og håndvask, og som er belagt med fliser.

Det sidste værelse indeholder hvide skabe samt udgang til lille badeværelse belagt med hvide fliser, bad og en håndvask.

Ejeren oplyser, at dette værelse er lejet ud. Rekvirenten har fået udleveret lejekontrakt, som er oprettet typeformular A, 9. udgave, og som angår leje af 1 værelse på 25 m2.

Der er udgang til haven fra flere steder i ejendommen.

Årgangene på de ovenfor anførte hårde hvidevarer er ukendte.

Som ovenfor anført, udgør det tinglyste areal 2.541 m2. Ejeren oplyser, at der med tre af naboerne er indgået aftale om, at de må benytte den del af grunden, som ligger tættest til søen. Ejeren oplyser, at der ikke er indgået skriftlig aftale herom.

Som ovenfor anført, udgør det samlede bebyggede areal 200 m2. Ejeren oplyser dog, at det bebyggede areal retteligt andrager 220 m2. Rekvirenten har ikke foretaget opmåling af ejendommen med henblik på at kunne konstatere, om dette er korrekt.

Lån til betaling af stigning i grundskyld

Fra og med 2018 er stigning i grundskyld indefrosset som lån, der forfalder i tilfælde af ejerskifte og påhviler sælger at betale.

En auktion betragtes i den forbindelse efter rekvirentens opfattelse som et ejerskifte i relation til lånet.

Lånet er ikke tillagt fortrinsret og derfor er de indefrosne beløb ikke medtaget i størstebeløbet.

Men i det omfang, at sælger ikke indfrier, så har Kommunen mulighed for at henholde sig til ejendommen og derved reelt pålægge auktionskøber udgiften.

En auktionskøber må derfor indrette sit bud efter, at der påhviler en forpligtelse herfor.

Den er af kommunen i ejendomsdatarapportens side 7 opgjort til kr. 11.845,62 pr. 2. september 2020.

Der henvises i øvrigt til ejendomsdatarapporten

Det præciseres, at ovennævnte oplysninger er baseret på en udskrift af BBR-registret, og der indeståes ikke for oplysningernes rigtighed. Oplysningerne i BBR-registret er ikke udtryk for, at gældende love og bestemmelser vedrørende ejendommen og dennes bygninger er overholdt. Der henvises til udskrift af BBR-registret samt ejendomsdatarapport, der er bilag til denne salgsopstilling.

  • Villa
  • Byggeår 1947
  • Værelser 8
  • Bolig 180 m²
  • Grund 2.541 m²
  • Kælder 0 m²
  • Etager 1
  • Erhverv 20 m²
  • Ejendomsværdi kr. 3.950.000
  • Grundværdi kr. 1.997.200
  • Annonceret: 12-08-2020
Matrikel nr.
  • 2ng, Høsterkøb By, Birkerød
Rekvirent
v/advokat Mark Kant Dovey
E-mail: kn@moltke-leth.dk
Finansiering
  • Ved auktionsbud kr. 3.950.000
  • Størstebeløbet kr. 128.400
  • Sikkerhedsstillelse kr. 435.553
  • Salgsopstillingen kan bestilles hos rekvirenten, Retten i Lyngby eller downloades herunder.
Download dokumenter