Find flere tvangsauktioner på  
  • Tvangsauktion Tirsdag 27-05-2025 09:40

  • Retten i Næstved, Mødelokale F, Kasernevej 20, 1, 4700 Næstved
  • Journalnr. 44328-17bw,
  • Rettens AS nr. 3-28/2025

Der er fremvisning af ejendommen den 20/5 2025 kl. 10:00 – 10:30. Tilmelding er nødvendig, da fremvisningen bliver aflyst, såfremt der ingen tilmeldte er.

Vedrørende tvangsauktion over ejendommen matr.nr. 35 a Skafterup by, Fyrendal, beliggende Skafterupvej 9, 4262 Sandved Iflg. BBR-ejermeddelelse:

 

BYGNING 1:
Ejendommen er et fritliggende enfamiliehus, opført i 1800
Ydervægge er bindingsværk. Tagdækning er fibercement herunder asbest
Bebygget areal for bygningen: 84 m2 + tagetage 48 m2, heraf udnyttet 8 m2
Samlet boligareal: 92 m2. Indeholder: 4 værelser, 1 toiletter samt køkken. Der er hverken bade eller adgang hertil.

Varmeinstallation: Centralvarme til flydende brændsel og brændeovn.

BYGNING 2:
Udhus på 13 m2, med ydervægge i bindingsværk og tagdækning i fibercement herunder asbest

BYGNING 3:
Carport på 15 m2. Der er ingen oplysninger om materialer.
Ved besigtigelse den 25. april 2025 blev det konstateret, at ejendommen er beboet.


IKKE SAGKYNDIG BESKRIVELSE AF EJENDOMMEN:
Ejendommen er med bindingsværk og formentlig betonteglsten. Ejendommen indeholder badeværelse med toilet, brus og håndvask. Endvidere gang med lem til loftrum, køkken, værelse og stue.


Gulvbelægningen er delvis træ, klik-gulve og klinker. I ejendommen er oliefyr, som ikke anvendes af nuværende lejer. Nuværende lejer oplyser, at hun mener oliefyret virker. I ejendommen er installeret brændeovn, som ikke er godkendt. Nuværende lejer oplyser at have haft ”brand” i og omkring brændeovnen.

Boligen er udlejet, jfr. vedhæftede lejekontrakt.


Der er også opført en carporten.
Det har ikke været muligt at komme ind i ejendommen for besigtigelse.

SÆRLIGE BEMÆRKNINGER
Rekvirenten er et konkursbo, der ikke selv har beboet ejendommen eller har nærmere kendskab til denne, og rekvirenten må derfor i forbindelse med tvangsauktionen fraskrive sig et hvert ansvar for faktiske og juridiske, såvel som fysiske fejl og mangler for ejendommen. Køber kan således ikke gøre nogen form for mangelsbeføjelse gældende, det være sig i form af ophævelse af auktionskøbet, forholdsmæssigt afslag, godtgørelse og eller erstatning.
Ansvarsfraskrivelsen gælder alle fejl og mangler eller andre forhold vedrørende ejendommen, dennes grundareal, som eventuelle jordbundsforhold, herunder ledninger med videre, hvad enten disse befinder sig over eller under jord, udvendig eller indvendig i ejendommen med videre, og for den lovlige benyttelse af ejendommen i henhold til de gældende regler. Ansvarsfraskrivelsen gælder både skjulte og ikke skjulte fejl og mangler af enhver art og både juridiske og som faktiske mangler.


Ejendommen er som anført ovenfor ejet af et konkursbo. I perioden fra konkursboets afsigelse til auktionens afholdelse har boet administreret ejendommen. For denne administration udarbejder boet et panthaverregnskab, og overskud på panthaverregnskabet tilfalder panthaverne i prioritetsorden. Underskud på panthaverregnskabet skal betales af auktionskøber ud over auktionsbuddet, som en del af størstebeløbet. Boet gør opmærksom på, at følgende vilkår gælder for panthaverregnskabet.


Det præciseres, at panthaverregnskabet er foreløbigt og i panthaverregnskabet er medtaget faktureret omkostninger og udgifter til boet samt omkostninger / udgifter, som boet har kendskab til, men som endnu ikke er faktureret. Der tages forbehold for at opkræve omkostninger / udgifter over panthaverregnskabet, som p.t. er boet ubekendt. Administrationshonoraret til boet er incl. moms. Der kan være arbejder, som ikke er faktureret, og som boet ikke har haft mulighed for at anslå beløb for. Disse punkter vil blive opkrævet efter auktionens afslutning, når boet har modtaget faktura for det omhandlede. I relation til varmeregnskaber for ejendommen, kan der være uafsluttede varmeregnskabsår, hvor varmeregnskabsårets resultat vil blive faktureret efter auktionens afslutning ud over ovennævnte beløb. Der ud over kan der efter auktionens afslutning komme krav om efterbetaling / tilbagebetaling vedrørende tidligere afsluttede varmeregnskaber. Boet tager forbehold for, at der kan forekomme regninger i tillæg til ovennævnte efter auktionens afslutning, som skal betales af auktionskøber eller af et overskud på panthaverregnskabet, uagtet at beløbet ikke er medtaget som en omkostning udenfor budsummen.

Det kan endvidere oplyses, at ejendommens beskrivelse i et vist omfang er baseret på offentlige registre, som kan indeholde fejl.
Hverken fogedretten eller rekvirenten kan drages til ansvar for sådanne fejl.

  • Villa
  • Byggeår 1800
  • Værelser 4
  • Bolig 92 m²
  • Grund 465 m²
  • Kælder 0 m²
  • Etager 0
  • Erhverv 0 m²
  • Ejendomsværdi kr. 550.000
  • Grundværdi kr. 151.600
  • Annonceret: 05-05-2025
Matrikel nr.
  • 35a, Skafterup By, Fyrendal
Rekvirent
v/advokat Brian Hebel Andersen
E-mail: bw@advokatfirmaet-svendsen.dk
Finansiering
  • Ved auktionsbud kr. 550.000
  • Størstebeløbet kr. 197.833
  • Sikkerhedsstillelse kr. 335.333
  • Salgsopstillingen kan bestilles hos rekvirenten, Retten i Næstved eller downloades herunder.