Find flere tvangsauktioner på  
  • Tvangsauktion Torsdag 12-06-2025 10:00

  • Retten i Aalborg, Retssal 1, Badehusvej 17, 9000 Aalborg
  • Journalnr. 510-545330 MK/KRF,
  • Rettens AS nr. 16-73/2025

6 erhvervslejemål

Beskrivelse af ejendommen beliggende Indkildevej 2b, 9210 Aalborg SØ

Grundens areal for matriklen er 4477 m² heraf vej 1342 m². Bebyggget areal 1901 m²

Ejendommen er opdelt i seks selvstændige erhvervslejemål med varierende anvendelse til kontor, lager, produktion og værksted. Alle enheder er udlejet til erhvervsdrivende lejere. Der er etableret adgang via industriporte, og lejemålene er indrettet med faciliteter som kontor, køkken, toilet og omklædningsrum efter behov.

Ejendommen er opført i 1963 og er senere om- og tilbygget i 1998.

Bygningen er opført i murværk. Facaden mod vejen er pudset og hvidmalet, mens sidefacaderne er beklædt med vandrette, hvide facadepaneler. Tagkonstruktionen er udført i fibercementplader, som indeholder asbest.

Ejendommen er opdelt som følger:

1. Erhvervslejemål til kontor – Udlejet til Louis Nielsen A/S - Areal 358 m²
Lejemålet har indgang gennem et glasingangsparti med vindfang. Indretningen omfatter et stort åbent kontorareal opdelt af et centralt placeret køkken. På den ene side af køkkenet er der 9 arbejdsstationer, og på den anden side 15 arbejdsstationer. Lokalet har gulvtæppe, hvidmalede vægge og troldtektloft. Der er vinduer på begge langsider samt facade, og et stort vinduesparti mod højre side. Lejemålet indeholder desuden toilet, serverrum, lagerrum, mødelokale samt to øvrige rum.

2. Erhvervslejemål til lager / værksted – Udlejet til NOWELL Tømrer & Snedker - Areal 230 m²
Lejemålet består af et stort åbent lagerrum med støbt gulv, hvidmalede vægge og troldtektloft. Der er monteret industriport ved siden af indgangen. Herudover omfatter lejemålet kontor-/udstillingsrum, toilet samt opbevaringsrum.

3. Erhvervslejemål til lager / værksted – Udlejet til Dansk Industri og Facaderengøring ApS - Areal 307 m²
Lejemålet består af et stort åbent lagerrum med støbt gulv, hvidmalede vægge og troldtektloft. Der er monteret industriport ved siden af indgangen. I den modsatte ende er der et lavloftet område. Derudover indeholder lejemålet omklædningsrum, kontor, køkken og toilet.

4. Erhvervslejemål til lager / kontor – Udlejet til Clean Care A/S - Areal 400 m²
Lejemålet består som et stort åbent lagerrum med støbt gulv, hvidmalede vægge og loft af metalplader. Der er monteret industriport ved siden af indgangen. Lejemålet er desuden indrettet med omklædningsrum, kontor, tekøkken og toilet.

5. Erhvervslejemål til lager / produktion / kontor – Udlejet til Media 9000 I/S - Areal 285 m² / 321 m²

Lejemålet består af en entré med tilhørende tekøkken og adgang til lager-/produktionsområde. Der er monteret industriport ved siden af indgangen. Lager / produktionsområdet er med støbt gulv, hvidmalet vægge

og troldtektloft. I enden af lager / produktionsområdet er der toilet og diverse rum. Lejemålet omfatter desuden personaleområde, kontor og flere øvrige rum. Der er uoverensstemmelse mellem det areal, der fremgår af BBR (285 m²), og det i lejekontrakten anførte areal (321 m²)

6. Erhvervslejemål til lager – Udlejet til Grethes Rengøringsservice - Areal 321 m²
Lejemålet består af et stort åbent rum med støbt gulv, hvidmalede vægge og troldtektloft. Derudover er der køkken, omklædningsrum og toilet, værelse og kontor. Der er monteret industriport ved siden af indgangen. Derudover er det et overdækket areal tilhørende lejemålet.

Jfr. salgsopstillingen side 12-15 er der konstateret utætheder i tagkonstruktionen. Der er indhentet tilbud på imidlertidig udbedring af utæthederne for at sikre at der ikke sker yderligere vandindtrængen og yderligere skade på tagkonstruktionen. Lejer Louis Nielsen A/S har holdt tilbage i huslejen siden januar 2025 med henblik afholdelse af udgifterne til den midlertidige afhjælpning ligesom lejer har varslet krav om reduktion af lejen som følge af støjgener. Der foretages alene en midlertidig udbedring idet der er konstateret asbest i tagkonstruktionen. Auktionskøber må påregne udgifter til udbedring/udskiftning af tagkonstruktionen. Såfremt skyldig husleje overstiger udgifterne til den midlertidige udbedring af utæthederne, er det rekvirentens opfattelse at overskydende beløb skal tilgå udækkede panthavere i prioritetsorden.

Jfr. salgsopstillingen side 50-51 er der en igangværende byggesag på ejendommen. Ifølge det oplyste vedrører sagen spørgsmålet om hvorvidt anvendelse af lejemålet med Grethes Rengøring til fitness center er i strid med lokalplanen for området.

Ejendommen opvarmes med fjernvarme/blokvarme
Ejendommen er beliggende i byzone
Ejendommen er tilsluttet afløb til offentligt kloaksystem
Ejendommen er tilsluttet alment vandforsyningsanlæg

Der tages forbehold for, at der kan være uoverensstemmelse mellem BBR-meddelelse og de faktiske forhold.

Tvangsauktionskøber opfordres til straks at foretage relevant aflæsning af forbrugsmålere og foretage indberetning til de relevante forsyningsselskaber vedr. el, vand og evt. gas og fjernvarme.

For yderligere oplysninger om ejendommen henvises til www.dingeo.dk og www.weblager.dk under den kommune, som ejendommen er beliggende i.

 

Besigtigelse foretaget den 24.04.2025, den 06.05.2025 og den 07.05.2025 / VBS

 

 

  • Erhverv
  • Byggeår 1963
  • Værelser N/A
  • Bolig 0 m²
  • Grund 4.477 m²
  • Kælder 0 m²
  • Etager 0
  • Erhverv 1.901 m²
  • Ejendomsværdi kr. 5.100.000
  • Grundværdi kr. 564.300
  • Annonceret: 15-05-2025
Matrikel nr.
  • 6hn, Gug By, Sdr. Tranders
Rekvirent
v/advokat Kirsten Randbæk Flyger
E-mail: KRF@vingaardshus.dk
Finansiering
  • Ved auktionsbud kr. 5.100.000
  • Størstebeløbet kr. 581.400
  • Sikkerhedsstillelse kr. 1.542.600
  • Salgsopstillingen kan bestilles hos rekvirenten, Retten i Aalborg eller downloades herunder.