-
Tvangsauktion Onsdag 13-08-2025 09:40
- Retten i Hjørring , Retssal J, Sct. Knuds Park 8, 9800 Hjørring
- Journalnr. 1184,
- Rettens AS nr. AS AUKT-69/2025
Ifølge oplysningerne i BBR er ejendommen et fritliggende enfamiliehus med et boligareal på 110 m² beliggende på en grund på 548 m². Ejendommen, som er opført i 1950, er beliggende centralt i Skagen.
Ejendommen er opført i mursten med pudset facade, tagdækningsmaterielt er tegl, og ejendommen opvarmes med fjernvarme. Ejendommen indeholder desuden en pejs. Ejendommen vandforsynes via alment vandforsyningsselskab.
Ejendommen har egen parkeringsplads belagt med fliser og gangsti belagt med sten med trappe op til selve bygningen.
Indvendigt fremstår ejendommen velholdt.
Bygningen består af 2 etager, ligesom at ejendommen har en kælder.
Indretning:
Stueetagen indeholder en entré, hvorfra der via en fordelingsgang er adgang til to værelser og et badeværelse. Fra entréen er
der desuden adgang til køkken, stue og kælder.
Gulvene er hovedsageligt trægulve, mens badeværelset har flisebelægning.
Køkkenet er et IKEA-køkken udstyret med køleskab, ovn fra Miele og en opvaskemaskine af ukendt mærke. Køkkenet har åben forbindelse til stuen.
Fra stuen er der adgang til førstesalen og udgang til haven.
Førstesalen benyttes som kontor. Der er adgang via trappe fra stuen. Førstesalen er ikke godkendt til beboelse.
Kælderen består af flere disponible rum, der anvendes til opbevaring. Der findes desuden et toilet med vaskesøjle i kælderen.
I haven er der opført et anneks, som ikke er færdigmeldt. Annekset indeholder både toilet og te-køkken.
Øvrige oplysninger:
Såfremt der ved tvangsauktion måtte være lukket for ejendommens forsyning (el, vand og varme) må det påregnes, at der til forsyningsselskaberne skal betales et gebyr for genåbning.
Ejendommen er besigtiget den 4. juli 2025 af en ikke-fagkyndig person og ovennævnte oplysninger er delvis baseret på udskrift fra offentlige registre samt oplysninger fra ejeren. Der indestås således ikke for oplysningerne rigtighed. Registrering i BBR skal beskrive de faktiske forhold, men udskriften er ikke bevis for at gældende love og regler er overholdt. Ydermere opfordres køber til at besigtige ejendommen inden auktionen.