Find flere tvangsauktioner på  
  • Tvangsauktion Mandag 06-10-2025 09:30

  • Retten i Viborg, Retssal C, Klostermarken 10, 8800 Viborg
  • Journalnr. HO4856KG,
  • Rettens AS nr. 2-99/2025

Besigtigelse kan ske onsdag den 24. september 2025, kl. 14.00.
Besigtigelsen gennemføres kun, hvis der er sket forhåndstilmelding.
Tilmelding senest den 22. september 2025, kl. 12.00 på tlf. 87274700 eller tlc@horstmann.dk

 

Fredensgade 11, 1. sal, Viborg
Anpartslejlighed nr. 2

Beskrivelse:
Faktiske forhold:

Lejligheden Fredensgade 11, 1. er en anpartslejlighed (lejlighed nr. 2), der omfatter en ideel andel af ejendommen matr.nr. 188 r Viborg Markjorder af areal ifølge tingbogen 547 m2 beliggende Fredensgade 11, 1.

Om begrebet anpartslejlighed henvises til afsnittet nedenfor om retlige forhold.

Ejendommen er i henhold til vedtægterne opdelt i 3 anparter:

  • anpartslejlighed 1: stueetage inkl. kælder som beboelseslejlighed med fordelingstal 45/100

  • anpartslejlighed 2: 1. sal som beboelseslejlighed med fordelingstal 40/100

  • anpartslejlighed 3: et-etages bygning beliggende bag hovedbygningen som er en erhvervslejlighed med fordelingstal 15/100.

Anpartsforeningens vedtægter af 18.09.1990 er vedhæftet oversigtskort udarbejdet i august 1990 af landinspektør Søren Kjeldsen, Viborg, hvorefter lejlighed 1 omfatter beboelse 80 m2 ekskl. kælderrum og carport, lejlighed nr. 2 omfatter beboelse 66 m2, loftsrum henholdsvis 27 m2 og 1 m2 ekskl. carport og lejlighed nr. 3 omfatter 120 m2 ekskl. carport.

Efter BBR udgør anpartslejlighed 2’s samlede areal 88 m2, hvoraf 20 m2 er beliggende i tagetagen (2. sal). Det er i BBR anført, at “20 m2 loftsrum er inddraget til beboelse uden tilladelse - kræver lovliggørelse.” Opmærksomheden henledes således på dette forhold og på afvigelserne i arealangivelserne på oversigtskort henholdsvis BBR.

Lejlighedens adgangsforhold og indretning:
Lejligheden har hovedindgang mod Fredensgade, hvorfra en trappe fører til 1. sal.

Entré med adgang til viktualierum, fordelergang med adgang til badeværelse, køkken og stue.

Badeværelse med brus, håndvask og vaskemaskine af mrk. Electrolux. Linoleumsgulv.

Videre adgang til køkken med hvide køkkenelementer og mørk bordplade.

Opvaskemaskine af mrk. Electrolux, kølefryseskab af mrk. Whirlpool, indbygget ovn af mrk. Bosch, keramisk kogeplade, emhætte af ukendt mærke.

Udgang til altan.

Fra fordelergang indgang til stue med vinduer mod syd og vest. Derfra adgang – gennem dobbeltdør – til værelse mod øst (mod Fredensgade). Disse to rum fremtræder som værende en stor stue.

Der er ensartede trægulve i entré, fordelergang og de to sammenhængende stuer. Køkkengulvet er også et trægulv, men af anden type.

Fra fordelergangen er der trappe til loftsrummet. Der er tæppe på gulv og hvidmalede indbyggede klædeskabe. I denne forbindelse henvises til BBR-meddelelsens note om loftsrummets inddragelse til beboelse uden tilladelse.

Fliserne på trappen til entrédøren ligger løse.

Der er brugsret til carport i baggården.

 

Læs mere i salgsopstillingen. 

  • Ideel anpart
  • Byggeår 1920
  • Værelser N/A
  • Bolig 88 m²
  • Grund 547 m²
  • Kælder 0 m²
  • Etager 0
  • Erhverv 0 m²
  • Ejendomsværdi kr. 1.500.000
  • Grundværdi kr. 538.800
  • Annonceret: 05-09-2025
Matrikel nr.
  • 188r, Viborg Markjorder, Lejl. nr.2
Rekvirent
Horstmann Advokater
Ved advokat Tine Blach Ladefoged Christensen
Sct. Mathias Gade 23, 8800 Viborg
Tlf: 87274700
E-mail: kag@horstmann.dk
Finansiering
  • Ved auktionsbud kr. 1.500.000
  • Størstebeløbet kr. 45.803
  • Sikkerhedsstillelse kr. 165.000
  • Salgsopstillingen kan bestilles hos rekvirenten, Retten i Viborg eller downloades herunder.