-
Tvangsauktion Tirsdag 17-02-2026 09:20
- Retten i Næstved, Mødelokale F, Kasernevej 20, 1, 4700 Næstved
- Journalnr. 71643-MJ-PN,
- Rettens AS nr. AS 3-295/2025
Beskrivelse af ejendommen Slagelse Landevej 141, 4242 Boeslunde.
Ejendom/stuehus til landbrugsejendom opført i 1872 med om-/tilbygning i 1964 i bindingsværk med fibercementtag, herunder asbest. Det bebyggede areal og boligarealet udgør 185 m². Herudover kælder på 13 m².
Ejendommen er i stueplan indrettet med en mindre mellemgang med indgang til værelse med trægulv og glatte, hvidmalede lofter.
Fra mellemgangen er der ligeledes indgang til køkken med ældre hvidevarer, herunder Samsung køleskab og frys, Bosch opvasker, Smeg ovn + gaskomfur. Der er sort flisegulv og hvidmalet loft. Fra køkken er et lille viktualierum med Wasco kummefryser.
I forlængelse af køkken er spisestue samt tilhørende ekstra stue, begge med trægulv og hvidmalet loft og med terrassedør ud til forhaver samt brændeovn.
I forlængelse af stuen er et værelse med trægulv og hvidt loft.
Ud fra stue er en mindre mellemgang med indgang til badeværelse med flisegulv, bruseniche med badekar og AEG vaskemaskine og tørretumbler.
Ud fra mellemgangen er to værelser i forlængelse af hinanden med trægulv og hvidmalede lofter.
2. etage er blot et loftsrum med synlige spær og bræddegulv. Anvendes aktuelt til opbevaring og ikke beboelse.
Ejendommen opvarmes med centralvarme med en fyringsenhed til fast brændsel, supplerende opvarmning: brændeovne og lignende med skorsten, vandforsyning sker fra privat vandforsyningsanlæg og der er afløb offentligt kloaksystem.
Herudover forefindes:
Bygning 2: Bygning til træning og opstaldning af heste opført i 1967 i letbeton med fibercementtag, herunder asbest på 310 m².
Bygning 3: Bygning til træning og opstaldning af heste opført i 1925 med om-/tilbygning i 1967 i mursten med fibercementtag, herunder asbest på 238 m².
Bygning 4: Lade til foder, afgrøder m.v. opført i 1925 med om-/tilbygning i 1971 i mursten med fibercementtag, herunder asbest på 197 m².
Bygning 6: Maskinhus, garage m.v. opført i 1999 i metal med fibercementtag uden asbest på 280 m².
Bygning 7: Tiloversbleven landbrugsbygning opført i 1925 i mursten med metaltag på 57 m², der anvendes til carport med plads til to biler.
Bygning 8: Bygning til træning og opstaldning af heste opført i 2004 i metal med fibercementtag uden asbest på 990 m².
Fra og med 2018 er stigning i grundskyld "indefrosset" som lån, der forfalder i tilfælde af ejerskifte og påhviler sælger at betale. En auktion betragtes i den forbindelse efter rekvirentens opfattelse som et ejerskifte i relation til lånet. Lånet er ikke tillagt fortrinsret.
- Resten af beskrivelsen fremgår af salgsopstillingen -