-
Tvangsauktion Tirsdag 31-03-2026 14:30
- Retten i Aalborg, Retssal 1, Badehusvej 17, 9000 Aalborg
- Journalnr. 250830/hmy,
- Rettens AS nr. AS 16-163/2025
Attraktiv beliggende byggegrund
Attraktiv beliggende byggegrund til opførelse af boliger.
Grunden er 293 m², hvoraf vej udgør 0 m².
Efter det for kurator oplyste forelå der forud for konkursen byggetilladelse til opførelse af 6 mindre boligenheder/lejligheder på ejendommen som en del af en samlet bebyggelser på ejendommen og naboejendommen Nørre Tranders Vej. Byggeprojektet er ikke gennemført på Grønnegade, og konkursboet er ikke bekendt med om og i givet fald i hvilket omfang, det fortsat er muligt at udnytte den tidligere meddelte byggetilladelse. Interesserende auktionskøbere opfordres til selv at undersøge dette nærmere herunder f.eks. ved henvendelse til Aalborg Kommune.
I tilknytning hertil vedlægges der utinglyst ejerforeningsvedtægt, hvoraf fremgår, at 2E Down Town Vejgaard ApS forud for konkursen havde vedtaget en ejerforeningsvedtægt, hvorefter bebyggelse opført på ejendommen samt bebyggelsen opført på Nørre Tranders Vej 9 skulle driftes i en og samme ejerforening. Hvorvidt dette vil kunne være hensigtsmæssigt, vil konkursboet lade være op til auktionskøber at vurdere. Da ejerforeningsvedtægten ikke er tinglyst på ejendommen, er det konkursboets vurdering, at denne ikke skal respekteres af konkursboet, og ejendommen opråbes derfor ikke med forpligtelse om at skulle respektere ejerforeningsvedtægten.
Der er på ejendommen d. 18.09.2025 tinglyst Deklaration om færdselsret mv., i henhold til hvilken en del af ejendommen er privat fællesvej med ejeren af matr.nr. 19 E Ø. Sundby, Aalborg Jorder, idet ejendommen tilsvarende har færdselsret over matr.nr. 19 E Ø. Sundby, Aalborg Jorder ud til offentlig vej.
Auktionskøbers opmærksomhed henledes særligt på deklarationens pkt. 1.3, hvorefter de til enhver tid værende ejere af ejendommen matr.nr. 19 AF Ø. Sundby, Aalborg Jorder og ejl. nr. 1-28 af matr.nr. 19 E Ø. Sundby, Aalborg Jorder overfor Aalborg Kommune er forpligtet til at etablere en Type A overkørsel, når der færdigmeldes byggeri på matr.nr. 19 AF Ø. Sundby, Aalborg Jorder dog senest d. 01.01.2028.
Grundens vandforsyning: privat vandforsyningsanlæg.
Grundens afløbsforhold: afløb til offentligt kloaksystem. Det fremgår af ejendomsdatarapporten, at der skal ske separatkloakering på ejendommen.
Grunden er beliggende i et område klassificeret som lettere forurenet.
Den offentlige ejendomsvurdering udgør pr. 1.1.2020 kr. 2.402.000, heraf grundværdi kr. 1.651.000.
Ejendommen er en byggegrund, er salg heraf momspligtigt.
Konkursboet vil således efter, at auktionen er endelig gennemført udstede faktura på salg af ejendommen, hvor fakturabeløbet incl. moms svarer til summen af følgende to beløb:
- budsummen og
- størstebeløbet.
Se nærmere beskrivelse af ejendommen samt auktionsvilkår i salgsopstillingen.
Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvis er baseret på udskrift af BBR-registret, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.