-
Tvangsauktion Tirsdag 14-04-2026 14:00
- Retten i Aalborg, Retssal 2, Badehusvej 17, 9000 Aalborg
- Journalnr. 251070/hmy,
- Rettens AS nr. AS 16-270/2025
Udlejningsejendom med 3 erhvervslejemål
Ejendommen er beliggende Nibevej 2, 9200 Aalborg SV.
Bygningens anvendelse er ifølge BBR detailhandel.
Ejendommen er indrettet med 3 erhvervslejemål, hvor et af lejemålene pt. er udlejet. Da konkursboet har fået henvendelser fra interesserede købere, der ønsker at benytte ejendommen selv, har konkursboet ikke forsøgt genudlejning af de to andre lejemål.
Nibevej 2A – står pt. tom
Nibevej 2B – står pt. tom
Nibevej 2C – pt. udlejet
Ejendommen er opført i 2009 med mursten og tagpap med stor hældning. Der er fælles adgangsarealer og parkeringspladser på ejendommen.
Ifølge tingbogen udgør arealet 1.308 m², hvoraf vej udgør 0 m².
Det samlede bygningsareal udgør ifølge BBR 530 m², og det bebyggede areal udgør 334 m². Ejendommen er i to etager, og bygningen har afvigende etager.
Alle ovenstående arealer er ifølge BBR, hvorfor der tages forbehold for arealerne.
Ifølge tidligere og nugældende lejekontrakter har de tre lejemål følgende bruttoetagearealer:
- Nibevej 2A et bruttoareal på ca. 255 m²,
- Nibevej 2B et bruttoareal på ca. 155 m² og
- Nibevej 2C et bruttoareal på ca. 120 m².
Bygningens varmeinstallation er ifølge BBR fjernvarme/blokvarme. I lejemålet 2A er der ydermere installeret varmepumper.
Grundens vandforsyning er alment vandforsyningsanlæg og der er afløb til offentligt kloaksystem. Ifølge minkloak.dk er ejendommen af Aalborg Forsyning registeret som ”fejlkoblet” pga. manglende separatkloakering.
Ifølge BBR er der på ejendommen en olietank fra 1983 til fyringsolie, som er tømt, afblændet og opfyldt i 1998.
Der har ifølge jordforureningsattesten for ejendommen tidligere været drevet smedeværksted på ejendommen, men matriklen er udgået inden kortlægning.
Region Nordjylland har vurderet, at der ikke er grundlag for at kortlægge matriklen, da mistanken om forurening er afkræftet.
Konkursboet kan oplyse følgende om den aktuelle leje (ekskl. moms):
2A: Leje pr. måned kr. 24.394,26
2B: Leje pr. måned kr. 11.756,21
2C: Leje pr. måned kr. 10.657,50
Årlig leje: Kr. 561.695,64
Lejen for tomgangslejemålene er anført som den seneste leje, der har været gældende for det pågældende lejemål.
Se nærmere beskrivelse af ejendommen samt auktionsvilkår i salgsopstillingen.
Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvis er baseret på udskrift af BBR-registret, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.