-
Tvangsauktion Onsdag 22-04-2026 10:15
- Retten i Nykøbing F., Retssal J, Vestensborg Alle 8, 4800 Nykøbing F
- Journalnr. 14-12282,
- Rettens AS nr. 4-375/2025
Beskrivelse af ejendommen
Tvangsauktion over Østergade 19, 4880 Nysted
Beskrivelsen af ejendommen er udarbejdet på baggrund af ikke-fagkyndig besigtigelse samt offentlige oplysninger i BBR-ejermeddelelsen, ejendomsdatarapport og tingbog.
Grunden har et tinglyst areal på 148 m² + 178 m².
Beboelsesbygningen har ifølge BBR-ejermeddelelsen et boligareal på 78 m², fordelt på 2 plan.
Besigtigelse af forholdene:
1.1 Indvendig:
Indgangspartiet er med råt cementgulv. Derudover er der i stueetagen stue og køkken i åbent plan. I stuen er der træplader på gulvet og listeloft, mens der i køkkenet er klinkegulv og fliseloft. Køkkenelementer er af ældre dato.
Vedrørende hårde hvidevarer henvises til vedhæftede lejeaftale, hvor dele af de hårde hvidevarer kan være udskiftet af lejer, herunder vandvarmer.
Fra en lille mellemgang er der adgang til 2. sal, hvor der er et værelse og et badeværelse. Badeværelset er med brus og toilet.
Fra mellemgangen er der også adgang til haven.
Ejendommen opvarmes med brændeovn, zippo ovn (lejers) og elpaneler.
El-tavlen er forsynet med HFI-relæ.
1.2 Udvendig:
Bygningen er ifølge BBR opført i 1761 og er opført i mursten, der fremstår pudset og malet gul. På bagsiden af huset ses også bindingsværk.
Tagdækningen er i BBR-meddelelsen oplyst som tegl, men fremstår i plader, som kan være eternit, men det vides ikke.
Der er ikke foretaget nogen vurdering af det faktiske antal m² i bygningen.
Udlejet:
Ejendommen er udlejet og har været det til samme lejer siden 2016. Der er ikke betalt depositum eller forudbetalt leje af lejer.
Lejer har selv lavet nogle ændringer ved lejemålet, herunder afblændet dør fra køkken mod haven og udskiftet vandvarmer.
Der er vedlagt kopi af lejeaftale.