-
Tvangsauktion Onsdag 18-03-2026 09:30
- Retten i Svendborg, Retssal 5, Christiansvej 41, 5700 Svendborg
- Journalnr. 64991,
- Rettens AS nr. AS 7-7/2026
Tinglyst areal 806 m2, heraf vej 0 m2.
Ifølge BBR:
Boligen er ifølge BBR i alt på 132 m2 i 1 plan og består af 5 værelser, 1 bad og 2 toiletter. Til ejendommen hører garage på 42 m2. Ejendommen er opført i 1971.
Ejendom og garage er ifølge BBR reg. med følgende materialer:
Ydervægsmateriale: Mursten
Tagdækningsmateriale: Tegl
Energioplysninger:
Varmeinstallation: Centralvarme med én fyringsenhed
Supplerende varme: Brændeovne og lignende med skorsten
EASY pillebrændeovn er etableret på ejendommen ifølge BBR
Beskrivelse af ejendommen:
Fra hovedindgangen kommer man ind i entre. 1. dør til højre kommer man ud i et lille køkken. Fra entreen og lige ud kommer man ind i en vinkel-stue med udgang til terrassen foran huset. Ved siden af stuen er et lille værelse og ved siden af dette et lille toilet. Fra den L-formede entre/gang til venstre ligger et lille badeværelt og ved siden af badeværelset er et bryggers med udgang til indkørslen. For enden af den L-formede entre/gange ligger 2 værelser. Fra det ene værelse er der udgang til overdækket terrasse på bagsiden af huset.
Der har været og er muligvis stadig vandskader i ejendommen. Der er lukket for vandet for at stoppe skaden. Det vides ikke hvor omfattende disse er. Boets forsikring dækker ikke og der vil ikke blive foretaget udbedring af dette. Forsyningsvirksomhederne har formentlig afbrudt el- og vandforsyning til ejendommen og der skal nok betales et gebyr til forsyningsvirksomhederne for at gå genåbnet.
Vinduer ses at være i fin stand og af nyere dato. Badeværelse, toilet og køkken er af ældre dato og fremstår ikke i særlig pæn stand. Ejendommen bærer i det hele taget præg af ikke at have været vedligeholdt – udover de nyere vinduer.
Ejendommen vil ikke blive ryddet for indbo inden ejerskifte.
Ejendommen er ikke opmålt i forbindelse med auktionen. En køber bør derfor efterprøve de oplyste kva-dratmeter i BBR.
Eventuelle budgivere opfordres til at besigtige ejendommen inden budgivning.
Fra og med 2018 er stigning i grundskyld "indefrosset" som lån, der forfalder i tilfælde af ejerskifte. Grund-skylden påhviler sælger at betale. Det er rekvirentens opfattelse, at en auktion betragtes som et ejerskifte i relation til den indefrosne grundskyld. Denne del af grundskylden er ikke tillagt fortrinsret, hvorfor det indefrosne beløb ikke er medtaget i størstebeløbet. I det omfang at nuværende adkomsthaver ikke indfrier, så har kommunen mulighed for at henholde sig til ejendommen, og derved pålægge auktionskøber udgiften. En auktionskøber må derfor indrette sit bud efter, at der påhviler en forpligtelse herfor. Denne er af kommunen opgjort til kr. 1.151,63 pr. 18. marts 2026.
Fremvisning kan ske mandag den 2. marts 2026 kl. 15.30, dog kun efter forudgående tilmelding via Flexya eller til Berit Heidtmann på mail til bh@borch-advokater.dk.
Der henvises desuden til vedlagte BBR-meddelelse samt ejendomsdatarapport.