Find flere tvangsauktioner på  
  • Tvangsauktion Torsdag 08-10-2026 09:00

  • Retten på Frederiksberg, Gl. domhus, Retssal A, Howitzvej 32A, st.tv, 2000 Frederiksberg
  • Journalnr. 30086/RMB,
  • Rettens AS nr. AS 6-94/2026

Ejerlejlighed på Frederiksberg

FREMVISNING
Der er aftalt fremvisning for liebhavere onsdag den 7. oktober 2026 kl. 09.00. Tilmelding til fremvisningen skal ske til mail: rmb@winadvokater.dk. Bemærk at fremvisningen vil blive aflyst, såfremt der ikke er modtaget tilmeldinger senest kl. 12.00 dagen inden fremvisningen.

VEDRØRENDE BILAG FRA EJERFORENINGEN SAMT SERVITUT NR. 1, 2 OG 6
I salgsopstillingen er medtaget de bilag fra ejerforeningen, som vurderes at være de mest relevante, henset til det omfattende bilagsmateriale. Såfremt samtlige bilag ønskes fremsendt, bedes dette meddelt til rmb@winadvokater.dk. Overordnede oplysninger fremgår af administratorbesvarelsen, jf. bilag 7.

Servitut nr. 6 (Ejerforeningens vedtægter) fremgår som vedlagt bilag til administratorbesvarelsen. 

Såfremt servitut nr. 1 (Servitut om Metro og boret tunnel) (358 sider) ønskes fremsendt, bedes dette meddelt til rmb@winadvokater.dk. 

Servitut nr. 2 (Dok om hegn, hegnsmur mv. lyst 03.07.1897-942384-02) er ikke digitaliseret. Der bedes derfor rettes henvendelse til rigsarkivet, såfremt servitutten ønskes fremsendt. 

BESKRIVELSE
Ejerlejlighed med et boligareal på 65 m² beliggende på 6. sal, som er øverste etage. Lejligheden har et flot udsyn og et godt lysindfald og er beliggende i en bebyggelse opført i 1967 i røde mursten med tagpaptag. Ejendommen er beliggende i et pænt og attraktivt område på en sidegade til Falkoner Allé.

Der er adgang til lejligheden via trappe, to elevatorer og svalegang. Til ejendommen hører parkeringspladser og garager i gården.
Ejendommen opvarmes med fjernvarme.

Indretning:
Lejligheden har vindfang med adgang til en kombineret entré og køkken. Køkkenet er indrettet med hvide skabselementer, træbordplade og følgende hårde hvidevarer: Gorenje køle-/fryseskab, indbygningsovn i stål, bordkomfur med keramiske kogeplader, emhætte i glas/stål samt Electrolux opvaskemaskine.

Lejligheden indeholder et mindre soveværelse med indbyggede skabe samt et ældre badeværelse med terrazzogulv og badekar. Lejligheden rummer desuden en stor stue med udgang til altanen, der strækker sig i hele lejlighedens bredde.

Der er parketgulve og gipslofter i hele lejligheden.